WIMS 2017 Privatliv del 1

From rtgkomArkiv
Jump to: navigation, search

Hvad handler det om[edit]

De fleste af os kan godt lide tanken om at vi selv bestemmer hvem der skal vide hvad om os. Samtidig ved vi også godt vi ikke altid kan regne med at være private når vi er på internettet. Men hvor galt står det egentlig til, og hvem følger egentlig med i hvad vi laver, hvad ved de om os, og hvordan finder de ud af det?

Det er dels det dette projekt handler om. Dernæst skal vi se nærmere på hvor meget en almindelig studerende på en ungdomsuddannelse ved om emnet, og planlægge og producere en kampagne der har til formål at få målgruppen til at forholde sig kritisk konstruktivt til hvilke data de deler på nettet.

Forløb[edit]

Forløbet er altså bygget op om en række indledende faser, hvor vi skal se nærmere på hvilke data der logges om os, og hvordan. Vi skal også se på de juridiske og etiske sider sider og lære noget digitalt ”selvforsvar”.

Til slut, når vi er blevet klædt godt på indenfor emnet, går vi i gang med det store kampagneprojekt.

Omfang og aflevering[edit]

Fase 1: Tekniske muligheder[edit]

Indhold i data:[edit]

Du ved måske allerede, at data sendt ukrypteret over et netværk, principielt er tilgængelige for alle på samme netværk. Almindelige protokoller som http og ftp er dermed åbne, og som analogi kan man sige at data sendes som var det på bagsiden af et postkort. Hvis man ikke ønsker andre skal kunne læse dette er den eneste sikre måde at kryptere sine data (HTTPS, SFTP o.l.) hvorved tydningen af data bliver uforståelig for uvedkommende.

Men betyder det så, at blot vi krypterer vores data, så er der ingen der ved hvad vi bruger nettet til? Desværre ikke. Selvom det egentlige indhold af dine data bliver krypteret så ingen får noget ud af at læse det, er det stadig muligt at se hvem du kommunikerer med, hvornår og hvor ofte.

Se videoen herunder, hvor en del dette emne gennemgås på det teknisk grundlæggende niveau:

<html> <iframe width="560" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/I3IbBzujtDc" frameborder="0" allowfullscreen></iframe> </html>

Cookies[edit]

Cookies er en lille tekstfil der lægges på din computer når du besøger en hjemmeside. Med en cookie på din maskine, er det blandt andet muligt for webudvikleren at se om du har været på siden før, og hvilke præferencer du havde sidst du var der. Den kan med andre ord huske specifikke indstillinger, passwords på siden, varer i en indkøbskurv, eller hvor langt du er nået i et spil eller lign. Samtidig gør den det muligt for udvikleren at optimere indholdet på sin side, sådan at siden giver brugerne den bedst tænkelige oplevelse. Det er alt sammen gode grunde til at bruge cookies, men problemet er at de også åbner mulighed for at holde øje med hvilke andre sider du besøger, hvilke sociale netværk du er logget ind på – og en lang række andre oplysninger, som udvikleren ret beset ikke bør interessere sig for.

På dette link kan du se nogle af de oplysninger der kan ses på din maskine netop nu.

I EU er der regler for bruges af cookies. Cookiereglerne stiller krav til ejeren af hjemmesiden om, at brugeren af siden: 1) får information om at cookies anvendes på hjemmesiden, 2) får information om formålet med anvendelsen af cookies, hvilket kan være:

  • at optimere læserens oplevelse af hjemmesiden
  • at indsamle webstatistik
  • at målrette markedsføringen til læserne

3) læseren skal give sin samtykke til at det er ok, inden teknologien anvendes.

Bemærk, det er ikke forbudt at bruge cookies eller lignende teknologier, men man skal altså informere og give mulighed for at sige nej tak eller acceptere.

Læs mere om cookieloven her:

Browser fingerprinting[edit]

Men hvis nu jeg gerne vil undgå at mere eller mindre tilfældige sider jeg har været inde på, kan følge med i min færden på nettet, kan jeg så ikke bare slette mine cookies regelmæssigt. Jo – og i mange tilfælde lader det sig også fint gøre, men der findes stadig metoder hvormed udbydere af almindelige hjemmesider kan følge dig rundt på nettet. Heriblandt disse to.

Logningsbekendtgørelsen[edit]

Det er ikke kun private firmaer (store som små) der følger med i din færden på internettet. Også den danske stat følger med. I danmark er alle internetudbydere og beboerforeninger med mere end 99 lejemål pålagt at logge deres kunders brug af internettet. Læs logningsbekendtgørelsen her:

Læs artiklen herunder, der ser nærmere på nogle af de ting der kan ses når man også logger danskernes mobile data

Se videoen herunder hvor Nikolai Sonne fra So Ein Ding tager emnet ”fremtidens privatliv” op…

<html> <iframe width="560" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/3OulnneHkm8" frameborder="0" allowfullscreen></iframe> </html>

Fase 2: Apps og services[edit]

I denne del af forløbet skal vi se nærmere på alle de data vi ”frivilligt” afgiver når vi bruger services på internettet, eller apps på mobiltelefonen.

Vi ser det ene af to afsnit fra DR under programserien ”Når mobilen tager magten”. Programmet kan mod betaling findes på TV2play, eller lånes gratis på HTX's bibliotek.

Aktindsigt[edit]

Hvilke konkrete data indsamler Google og Facebook egentlig om os? Ifølge dansk lovgivning har vi krav på at få indsigt i alt hvad google, facebook, eller andre udbydere af services har indsamlet om os. For at få en idé om hvor meget eller lidt det rent faktisk er skal vi nu bestille vores data. Det skal du gøre hér:

  • Bestil dine facebook data:
  1. Log på din facebook account
  2. Klik på øverst til højre på en vilkårlig Facebook-side, og vælg Indstillinger
  3. Klik på Download en kopi af dine Facebook-data under Generelle kontoindstillinger
  4. Klik på Start mit arkiv

Fase 3: Juridiske og etiske konfrontationer[edit]

Som vi allerede har snakket om, er vores digitale fodspor ikke kun af det onde. Der findes mange gode grunde til at vi skal dele data om vores præferencer og færden med udviklere af produkter, men hvor går grænsen. Hvad er egentlig rimeligt, og kan vi overhovedet overskue konsekvenserne af en sådan deling af vores data?

Til at sparke diskussionerne igang ser vi denne video:

<html> <iframe width="560" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/jh8supIUj6c" frameborder="0" allowfullscreen></iframe> </html>

I hvor stor en udstrækning er du enig med Aral Balkan? Skal vi skynde os at "slette" vores google og facebook konti? Her er der ikke nogle endelige svar, men det er vigtigt at du selv og sammen med dine medstuderende får diskuteret hvad denne udvikling betyder for individ, virksomhed og samfund.

Fase 4: Digitalt selvforsvar[edit]

Man kan godt komme til at føle sig helt magtesløs overfor den overvældende grad af overvågning og strukturerede indsamling af data der finder sted. Men der er faktisk hjælp at hente! Læs denne artikel med 12 konkrete ting du kan gøre for at passe på dit digitale jeg.

I hvilken grad synes du artiklens forslag er relevante? Gør du allerede noget af det artiklen foreslår? Er der ting du vil gøre fremadrettet med dit eget digitale jeg, og måske andre relevante måder at sikre sig på?

Opgave[edit]

Som afslutning på 'privaliv i digiland - del 1', skal du lave en skriftlig refleksion over emnet.

I refleksionen skal du overordnet forholde dig til hvad du mener om den massive indsamling af brugeres data, samt hvilke potentielle problemer der ligger heri.

Dine tanker i din refleksion kan du bruge senere når vi skal lave det konkrete kommunikations produkt.

Aflevering og omfang[edit]

Den skriftlige refleksion er altså individuel, og forventes at have et omfang på mellem 2 og 3 normalsider.

Aflevering foregår på eget studieweb.

Deadline[edit]

XXX