Projekt Digitale fodspor del: 1 KomIT23-25

From rtgkomArkiv
Jump to: navigation, search

Hvad handler det om[edit]

De fleste af os kan godt lide tanken om at vi selv bestemmer hvem der skal vide hvad om os. Samtidig ved vi også godt vi ikke altid kan regne med at være private når vi er på internettet. Men hvor galt står det egentlig til, og hvem følger egentlig med i hvad vi laver, hvad ved de om os, og hvordan finder de ud af det?

Forløb[edit]

Projektet er delt op i 2 dele:

  • 1. del (5 moduler) ser vi nærmere på metoder og omfang i dataindsamling, samtidig med at vi træner præsentationsteknik.
  • 2. del (8 moduler) udarbejder vi en kampagne der skal oplyse om emnet.

Formål - del: 1[edit]

  • Reflektere over egen brug af apps og tjenester og hvilke data vi afgiver.
  • Forstå og træne virkemidler ved mundtlige præsentationer

Plan[edit]

1. modul - Du er ikke privat![edit]

Vi ser "So ein ding - om fremtidens privatliv" og "Når mobilen tager magten" (kan findes på TV2 Play - mod betaling, eller lånes på skolens bibliotek)

<html> <iframe width="560" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/3OulnneHkm8" frameborder="0" allowfullscreen></iframe> </html>

Vil du vide mere om hvordan dataindsamling virker, så se Mere_om_dataindsamling (valgfrit).

Aktindsigt[edit]

Hvilke konkrete data indsamler Google og Facebook så egentlig om os? Ifølge dansk lovgivning har vi krav på at få indsigt i alt hvad google, facebook, eller andre udbydere af services har indsamlet om os. For at få en idé om hvor meget eller lidt det rent faktisk er, skal vi nu bestille vores data. Det skal du gøre hér:

Der kan gå op til 24 timer før du kan få adgang til din aktindsigt. Bestil derfor dine data med det samme! Hvad har google og facebook indsamlet af data om dig?

Lektie til 2. modul:[edit]

Det er jo i høj grad en personlig vurdering hvem man vil overlade sine data til - men hvem skal vi så stole på? Næste gang skal vi se nærmere på facebooks og Googles privatlivspolitikker, men inden vi skal det, skal du hjemme se nedestående video hvor Aral Balkan kommer med sin uforbeholdne mening om graden af dataindsamling.

<html> <iframe width="560" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/jh8supIUj6c" frameborder="0" allowfullscreen></iframe> </html>

2. modul - Diskussion, refleksion og det med småt[edit]

Diskussion og refleksion[edit]

  1. Du skulle nu gerne have modtage dine data fra Google og facebook. Se dem igennem - er der nogle overraskelser?
  2. Nu er det tid til at dele os op i grupper. Skriv dit navn i ét af felterne i dette Google dokument
  3. Sæt dig nu sammen med din gruppe, og brug 20 minutter på at diskutere hvordan vi skal forholde os til dataindsamling. Er Aral Balkan bare endnu en sølvpapirshat, eller har vi grund til at forholde os mere kritisk til vores måde at bruge Apps og tjenester?

Opgave[edit]

Opret en side på dit studieweb med titlen "Digitale fodspor - del 1.", og skriv en refleksion over hvad du selv mener om hele problematikken. Min omfang 1000 tegn.

Er der tid til overs tager du hul på din lektie til næste gang:

Lektie til 3. modul[edit]

Hvis du har tilmeldt dig en orange gruppe læser du grundigt:

Hvis du har tilmeldt dig en af de blå grupper, læser du grundigt:

3. modul - Præsentationsteknik[edit]

Et af målene, der gælder alle på denne uddannelse -HTX, er at kunne præstere en god "IT-støttet fremlæggelse". Den mest udbredte fortolkning af "IT-støttet fremlæggelse", er nok et digitalt slideshow produceret og eksekveret med MS PowerPoint. Det er dog værd at overveje de mange andre muligheder, informationsteknologien giver for at fremstille visualiseringer og i det hele taget formidle viden på, som støtter til en mundtlig fremstilling af et stof. Faktisk er der forskning, der peger på, at "powerpoint-præsentationen" kan være en rigtig dårlig måde at formidle og instruere på. Tjek f.eks. Cognitive load theory. Tager man ikke højde for mediets faldgrubber ender vi ofte med det der også kaldes death by powerpoint

<html> <iframe width="420" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/R9NW_H2PC-c" frameborder="0" allowfullscreen></iframe> </html>

  • Ligesom Anders Stahlschmidt, lever også Garr Reynolds som forfatter og oplægsholder, og dermed også af at lave foredrag og præsentationer. Han har valgt at dele sine erfaringer på sin side garrreynolds.com Læs hans 10 tips til forberedelse, design og præsentation!

Opgave[edit]

Ud fra Anders Stahlschmidt og Garr Reynolds 10 tips til forberedelse, design og præsentation, skal I nu i fællesskab fremstille en gruppepræsentation om Googles eller facebooks privatlivspolitik.

Krav til præsentationen[edit]

  • Orange grupper laver en præsentation af Googles privatlivspolitiker
  • Blå grupper laver en præsentation af facebooks privatlivspolitiker
  • Alle i gruppen skal bidrage - og fremlægge!
  • Fremlæggelsen skal have en varighed på præcis 10 minutter

I skal arbejde konkret med at bruge Anders Stahlschmidts og Garr Reynolds pointer i jeres præsentation!

4. modul - Forberedelse af præsentation[edit]

Dette modul er afsat til fortsat arbejde med jeres præsentationer. Husk også at træne selve fremlægningen for hinanden. Målet er jo at lave så god en præsentation som muligt - på præcis 10 minutter.

5. modul - Præsentation[edit]

Nu er det tid til at præsentere. Vi deler os op sådan at;

  • Orange gruppe 1 og 2 går sammen med blå gruppe 5 og 6 i C3103
  • Orange gruppe 3 og 4 går sammen med blå gruppe 7 og 8 i C3104

Nu fremlægger den første Orange for de andre tre grupper, herefter den første blå gruppe, osv...

Første mål med øvelsen er at træne præsentationsteknikken. Derfor skal de "publikum grupperne" tage noter undervejs, og komme med konstruktiv kritik på de enkelte fremlæggelser. Overvej også at bede en medstuderende om at optage din fremlæggelse. På denne måde kan du se med egne øjne hvordan du fremstår i fremlægningen.

Andet mål med øvelsen er at vi skal blive kloge på både google og facebooks privatlivspolitiker - selvom du kun har læst den ene. ;)

Opgave[edit]

Præsenter, dokumenter og reflekter over dit arbejde med præsentationsteknik. Min omfang 1000 tegn.