Projekt-KomIT-C-AfsluttendeOpgave-2013-14

From rtgkomArkiv
Jump to: navigation, search

Den afsluttende opgave består af et kommunikationsprodukt med tilhørende rapport der samler elevens teoretiske og praktiske overvejelser.

Dette oplæg baseres på en case som definerer rammer for det produkt som du/I vælger at udarbejde. Kommunikationsproduktet produkt skal være indenfor en af følgende tre mediekategorier:

  • Information
  • Markedsføring
  • Automatisering

Disse mediekategorier defineres nærmere nedenfor, men uanset hvilken kategori du vælger, gælder følgende:

  1. Problemet – dvs. det, du konkret vil løse med dit projekt – og målgruppen skal defineres og der skal argumenteres for at problemet er realistisk og at de løsninger, man finder frem til, er hensigtsmæssige.
  2. Der kan arbejdes individuelt eller i grupper med max tre (3) personer. Hvis der arbejdes i grupper, skal arbejdet fordeles tydeligt mellem gruppens medlemmer, således at den enkeltes bidrag til projektet kan vurderes.
  3. Du skal dokumentere arbejdet og det færdige produkt på StudieWeb'et. Denne dokumentation kan tage afsæt i de fem systemudviklingsaktiviteter, nemlig:
    (planlægning, krav- og testspecifikation, design, implementering og afprøvning)
    Dokumentation kan have form af skitser, overvejelser, diskussioner, redegørelser, henvisninger o.s.v. samt produkt(er).
  4. Man har individuelt ansvar for aflevering af produkt og dokumentation – også i tilfælde af gruppearbejde.
    • Produkt og dokumentation skal afleveres på StudieWeb – hvis ikke andet aftales med din lærer.
    • Deadline kan ses på Lectio.
    • Fysiske produkter (plakat, folder e.l.) kan afleveres separat til din vejleder.


Case – Velfærd i Danmark: fokus på handicappede og ældre[edit]

Nedenstående tekst beskriver opdigtede situationer. Det er med udgangspunkt i denne ”case”, at du/I skal udarbejde et kommunikationsprodukt og skrive en rapport:

I Danmark er vi stolte af vores af vores velfærdssystem. Her bliver der sørget for at alle kan komme i skole og få lægehjælp, hvis det er nødvendigt. Når vi sætter fokus på ældre og handicappede, bliver der gjort meget for, at de kan være selvhjulpne og klare sig selv. ...

Case 1: IT og robotter i ældreplejen[edit]

Der skal bygges et nyt plejehjem i kommunen, hvor man gerne vil frigive resurser til at kunne lave flere aktiviteter sammen med de ældre. Dette vil de gøre ved stor anvendelse af hjælpemidler på det fysiske, kognitive og terapeutiske områder. De forskellige hjælpemidler har forskellige formål, men for dem alle skal der være en let og overskuelig brugergrænseflade for at de anvendes.

Områder hvor der kan anvendes IT:

  • Fysisk kan der være tale om f.eks. robotstøvsugere, automatiske toiletter.
  • Kognitivt kan der være tale om f.eks. GPS systemer der kan hjælpe borgen til at finde hjem, RFID tags til at finde ting der bliver væk for borgen eller memo tekniske software der kan hjælpe borgeren med at huske.
  • Terapeutisk kan der være tale om f.eks. robotten PARO, der har en beroligende virkning, et enkelt kommunikations udstyr til familie og venner samt kabaler ol.

Flere og flere af de ældre som kommer på plejehjem er vant til IT og ser det som en naturlig del af deres hverdag. Ansatte som skal starte plejehjemmet op, vil altså gerne se på en masse nye muligheder, men det skal selvfølgelig kunne betale sig at investere i både med hensyn til penge og tidsforbrug. Der skal ikke kræves en masse specialviden fra personalet, men det skal være lettilgængeligt og brugervenligt - uanset om det skal bruges af den enkelte beboer eller personalet.

Case 2: Personlig fysisk hjælp[edit]

Mennesker kan blive ramt af forskelige sygdomme og tilstande hvor krop og fysik forfalder. Her er 3 eksempler Pernille med ledegigt, Martin med muskelsvind og Mona med sclerose. Men der er også andre uhyggelige sygdomme vi kunne tage med her.


Pernille er en kvinde på ca. 40 år, der har familie og børn. Hun har levet et almindeligt liv, men har haft smerter i sine led de sidste mange måneder. Nu har hun været til lægen og fået at vide, at hun har ledegigt og skal indrette sig på et liv, hvor hun altid vil have ondt i sine led. Måske vil hendes led blive mere stive og hun hendes muskelstyrke vil blive svagere. Pernille skal nu indstille sig på en ny tilværelse. Hun vil gerne stadig kunne gøre, alt det hun plejer, og er derfor ved at undersøge mulighederne for hjælpeværktøjer i hverdagen.


Martin har muskelsvind og har siddet i kørestol hele sit liv. Han er 25 år og har boet hjemme hele sit liv, men vil gerne flytte i egen bolig. Dermed skal han klare flere ting selv.


Mona er 44 år og har sclerose, det har hun haft siden hun var 17 og har derfor ikke stiftet familie man ved ikke hvor hurtigt det går. Sclerose er en sygdom i nervebanerne der ødelægger signalerne fra hjernen til kroppen. Mona har arbejdet på kommunekontoret indtil hun blev for dårlig for 6 år siden. For 10 år siden var hun nød til at få en elektrisk kørestol. Det var hun ked af, fordi hun måtte skille sig af med sin elskede bil, hvori hun kunne komme langt omkring.

Her er nogle problemer Mona har nu:

  • Hun kan ikke dreje hovedet nok til at orientere når hun skal bakke i kørestolen.

Mona går op i sit udseende ”Bare fordi man sidder i kørestol behøver man ikke at ligne noget katten har slæbt ind”.

  • Der ingen af hendes hjælper der kan sætte hendes hår pænt og hun kan kun med yderste besvær få hænderne op til håret.
  • Forleden, da hun tog sit nye tørklæde om halsen, kunne Mona se, at det slet ikke passede med buksen, så de skulle skiftes, hvilket kræver at hjælperen hejser hende op af kørestolen to gange med liften. Så passede toppen ikke og skulle skiftes derefter skoene. I menes var det blevet solskinds vejr så det var tid til en pirat buks så hun kunne få lidt sol på benene – nu så hjælperen lidt træt ud. Findes der er et digitalt ’spejl’ hvor man kan prøve sit tøj uden at skulle skifte det rigtigt.

Case 3: IT-tilgængelighed[edit]

IT bliver i dag brugt til kommunikation og sociale aktiviteter. Mange mennesker med fysiske og psykiske dysfunktioner samt mennesker uden IT-viden kan være afskåret fra at deltage i det sociale liv på nettet eller i at bruge websider til handel, bankforretninger og offentlige websider.

Offentlige websider skal være for alle. Firmaer mister kunder, hvis deres websider ikke er tilgængelige. Informations- og kommunikationsteknologi skal kunne bruges af alle – også mennesker med funktionsnedsættelser. Det er Danmarks officielle holdning.

Se nogle casehistorier på: http://www.storyfield.dk/projekter/projekt-for-bedre-tilgængelighed/

I videoen om Grete Lassen 4:04 min. henne siger hun ”se så har de lavet det sådan fjumret i bogstaverne rundt om også flyder det hele ud” hvorfor er det sådan og hvad kan man gøre ved problemet.

I videoen om Anders 1:10 min henne taler Anders om en markering af et link der er V-O-I-D (0). Sener taler han om tilgængeligheden af PDF’er hvorfor kan det være problemer med pdf-formatet.

Videoerne er fulde af problemer for personer med dysfunktioner, dem kan en opgave tage udgangspunkt i. MEN pas på videoerne er fra 2010 og problemet kan være rettet.

Der findes forskellige støttemuligheder til personer med kommunikations dysfunktioner, både hardware og software. I videoerne er der nævnt nogle få. Se også: http://www.w3.org/TR/WCAG20/

Mediekategorier[edit]

Du (eller din gruppe) skal vælge én, og kun én, af følgende mediekategorier og lave et kommunikationsprodukt (medieprodukt) inden for den valgte kategori.

1. Information[edit]

I denne opgave, skal der laves noget informationsmateriale for en målgruppe, du selv vælger. Målgruppen behøver ikke at være de ældre eller handicappede. Det kunne ligeså godt være en anden målgruppe, der skulle orienteres om forholdene for de ældre. Det kunne f.eks. være en organisation, som arbejdede for at forbedre nogle forhold og ville orientere om det arbejde, eller et firma, som ville orientere om, hvordan et hjælpemiddel virker eller præsentere firmaets profil. Det vil derfor i de fleste tilfælde ikke være dig selv, som er afsenderen.

Design og fremstil – med udgangspunkt i vores case – et eller flere medieprodukter, der overfor en specifik målgruppe kan formidle viden/information. Produktet / produkterne behøver ikke at være fuldt implementeret.

2. Markedsføring[edit]

Denne opgave går ud på at markedsføre et produkt, et firma eller en organisation, som kan hjælpe de ældre og/eller handicappede. Du kan f.eks. forestille dig, at du kommer fra et firma, som gerne vil præsentere et nyt produkt, som vil være til stor hjælp på et plejehjem, når de skal flytte en beboer. Det kunne også være et produkt til den enkelte borger kan have glæde af i hverdagen, når dåsen skal åbnes, døren skal låses op eller noget andet. Det vigtige er at gøre sig afsender og modtager klar og på baggrund af det beslutter mediet, du vil markedsføre gennem. Målet er at få en bestemt målgruppe oplyst om det valgte produkt findes og at de har brug for det.

Design og fremstil – med udgangspunkt i vores case – et eller flere medieprodukter, der vil kunne indgå som del af en markedsføring. Valget af medie(r) er frit, men det foretages med velbegrundede skriftlige overvejelser, især med hensyn til målgruppen. Produktet / produkterne behøver ikke at være fuldt implementeret.

3. Automatisering[edit]

Mange ting kan gøres smartere og hutigere, hvis man anvender en computer til det. Når man kan udnytte computerens egenskaber til at regne og udføre en række handlinger udføre den logik man kan programmere den til at udføre. Her skal man automatisere en proces. F.eks. kan man forestille sig at lave et spil til at træne motoriske færdigheder eller en anden form for hjælpeprogram, som kan gavne den enkelte ældre/handicappede eller omgivelserne. Her skal man også gøre sig overvejelser omkring brugergrænsefladen og kommunikationen mellem bruger og computer.

For at implementere en proces i praksis, kræves det rigtige værktøj. Her må du gerne undersøge markedet selv, men spørg også din vejleder til råds.

Design og fremstil et medieprodukt, der benytter sig af en eller flere automatiske processer, der kan være relevante i forbindelse med vores case. Planlæg og beskriv kommunikationen mellem menneske og maskine. Produktet / produkterne behøver ikke at være fuldt implementeret.