Ledelse

From rtgkomArkiv
Jump to: navigation, search

Ledelse, hvad er nu det? Jo, jeg har tænkt mig at vi her i denne artikel fokuserer lidt på ledelse, sådan som begrebet blev defineret af Peter Drugger i hans bog Management, som han udgav i 1959, ...passer disse fakta?

Men vi skal gøre det med særlig fokus på ledelse af læringsmiljøer, og der synes jeg oplagt at tage lidt udgangspunkt i Seymour Papert's constructionisme (http://www.papert.org ) og Etienne Wenger's ideer om praksisfælleskaber (http://www.ewenger.com ).

Generisk versus ikke generisk tilgang til valg af værktøjer i undervisningen[edit]

2008-09-03, Onsdag: Indledningen ovenfor er vist skrevet i 2005 (http://rtgkom.dk/mediawiki/index.php?title=Ledelse&oldid=1649), når jeg var ved at afslutte min MCC uddannelse på RUC. Nu i september 2008, ca. tre år og mange erfaringer senere, synes jeg om noget dette endnu mere relevant emne. Grunden til at jeg faldt over dette støvede udkast til en artikel om ledelse af læringsmiljøer var at jeg havde søgt i Google efter information om "kom/it A bekendtgørelse", fordi jeg ville se på spillereglerne omkring den interne prøve i slutningen af 2. år. Spøjst nok var de to første hit websider på RTG MediaLab's webserver (www.rtgkom.dk og www.rtgkom.dk/~nielsph05/2.5/?page_id=5), men det som triggede denne afsporing af min fokus som førte til at jeg nu skriver disse linier, var at to bestemte programmer belv nævnt i de korte textuddrag som fulgte med to af de websider som Google returnerede. Det var programmerne Mediator og MathCad og websiderne var henholdsvis http://kommunikationogit.systime.dk/til-laereren.html (permalink hos Google? Vel nej, byder de over hovedet på permalinks til det indhold de indexerer? Måske hellere at bruge The Wayback Machine) og Udtræk fra EMU StudiePlan (som måske har denne permalink, nej bare en link hos Google). At disse websider, som tilsyneladende havde noget med undervisning i KOMIT at gøre, direkte nævnte closed source proprietary programmer ved navn fik mig til at tænke generelt over situationen. Jeg tager her ikke stilling til om nævnelsen af disse programmer på disse websider er en god ide eller ej, -læste deres indhold ikke før senere. Jeg har været med til at starte et helt nyt gymnasium i Island, som hedder Menntaskoli Borgarfjardar, i skoleåret 2007-2008, hvor eleverne kunne låne en MacBook af skolen, og hvor skolen ikke havde nogen faste stationære computere og hvor vi klarede os uden at bruge nogen betalingsprogrammer ud over dem som fulgte med computerne fra Apple. Tekstbehandling, billedbehandling, 3D modelering og andre kreative opgaver kunde løses vha. open source programmer som f.eks. Open Office (NeoOffice på Mac), Gimp og Inkscape og Blender. Skolen havde heller ikke de traditionelle server funktioner i eget regi, de var outsourced til to forskellige firmaer. Alle brugere bruget trådløs forbindelse til netværket. Systemet var ikke et open source system, langt i fra. Der var både MacOS og andre betalingsssystemer i brug, men vi oplevede ikke nogen nævneværdig problemer ved ikke at anvende betalingsprogrammer ud over dem som fulgte med MacOS for vores brugere. Dette inspirerede os til at overveje muligheden for helt at undgå brugen af closed source betalingssystemer/programmer i skolearbejdet. Og det er altså blandt andet med denne baggrund som jeg nu tænker generelt over situationen, og formulerer følgende spørgsmål til mig selv og dig kære læser (er der nogen?):

  1. Er det rent pædagogisk en bedre ide at bruge cloced source proprietary betalingsprogrammer i undervisningen end at bruge funktionsmæsigt tilsvarende open source ikke betalingsprogrammer?
  2. Er der måske nogen uddannelser hvor svaret er ja og nogen hvor svaret er nej?
  3. Er der lavet nogen seriøs videnskabelig analyse af disse to ovenforstående spørgsmål?
  4. Hvis svaret er ja, hvilke er så argumenterne?
  5. Hvis svaret er nej, hvilke er så argumenterne?
  6. Hvilken betydning har følgende faktorer når skolerne tager beslutninger om valg af værktøjer (hardware, operativsystemer og brugerprogrammer):
    1. Elevernes forventninger til skolernes udstyr og programmer
    2. Lærernes (og evt. andre beslutningstageres) kendskab til mulighederne. (Ved f.eks. lærere i grafiske fag generelt at programmer som Gimp, Inkscape og Blender eksisterer? Ved lærer og ledelse at der findes gratis operativsystemer (både Linux og Unix systemer) som fuldt ud kan understøtte seriøst og kreativt arbejde både på serversiden og på brugernes arbejdspladser? Kender de til hvordan terminalservere, tynde klienter og virtuelle computere kan bruges i undervisningen? Er det helt bevidst som de har taget den beslutning at bruge et hardwareløsninger som kræver meget vedligehold (almindelige PC maskiner) og operativsystem som skolerne skal betale for, og betalingsprogrammer til opgaver som f.eks. tekstbehandling, billedbehandling, tegnearbejde, mm. Er det udfra en nøgtern vurdering af de pædagogiske fordele og ulemper og de økonomiske aspekter (TCO, Total Cost of Ownership) som mange har valgt ikke at bruge open source ikke betalingsprogrammer og operativsystemer?
    3. Skolernes økonomi, og dermed mulighed for evt. at tage betaling for undervisningen
    4. Understøttelse af rent principiell faglighed (kærnestoffet)
    5. Aftagernes krav eller forventninger til uddannelserne. Er der f.eks. forskel på effekten af universiteternes forventninger til studenter og den effekt som tegnestuernes forventninger til grafiske designere har på skolernes beslutninger om brug af værktøjer i undervisningen.
  7. Er der visse uddannelser hvor skolerne er tvunget til at bruge de samme værktøjer i undervisningen som aftagerne af eleverne bruger i deres organisationer? Eller kan det tænkes at det er muligt at give eleverne relevante erfaringer vha. andre værktøjer end dem som er mest almindelige industriene?
  8. Er det en god pædagogisk praksis at fremhæve et værktøj i undervisningen når der er flere forskellig muligheder?
  9. Er udgifterne til licenser et problem for skolerne?
  10. Har skolerne accepteret licensudgifterne fordi de (lærere og ledere) ikke kender til alternative ikke betalingsværktøjer.
  11. Tror skolerne (lærere og ledere) at de faglige mål ikke kan nås ved hjælp af open source ikke betalingsprogrammer?
  12. Har skolerne bevidst valgt at bruge betalingsprogrammer trods at de både kender til gratis alternativer og ved at de faglige mål kan nås ved hjælp af disse?


Links[edit]

  • Kompetenceudvikling med udgangspunkt i værdibaseret ledelse og samarbejde, http://www.eklconsult.dk/page25.aspx
  • Etienne Wenger on Communities of Practice: Engagement, Identity & Innovation by Seth Kahan published in The Journal of Association Leadership, March 2004 and including commentary by Jeff De Cagna, http://www.sethkahan.com/Resources_0EWenger.html
  • Innovations in e-Learning, http://innovationsinelearning.gmu.edu/presenters/wenger.htm
  • Informations- og kommunikationsteknologi i uddannelsessystemet Handlingsplan 1998-2003, http://pub.uvm.dk/1998/inform/samlet.htm
  • Dæmonernes vej, IKT - informations- og kommunikationsteknologi på erhvervsskoler under omstilling, http://pub.uvm.dk/1998/daemvej/, hvor der blandt andet er en lille henvisning til brugen af CBT programmer i firserne og en henvisning til Seymour Papert's arbejde. Artiklen giver tilsyneladende et overblik over udviklingen mod brug af IT på erhvervsskolerne i Danmark, med et danskt perspektiv, -selvfølgelig. Hvad ville et internationelt perspektiv indebære?
  • Computerintegrering i børnehaver,af Kirsten Lybæk Vangsgaard, 2001. http://www.ismennt.is/not/lybaek/verk2/Computerintegrering.html, som jeg fandt ved at søge på tekststrængen
    Papert, Seymour: "Den totale skildpaddetur". Gad, København 1983

    fra artiklen Dæmonernes vej. Kirste Lybæk diskuterer blandt andte hvor i børnehaven computere bedst placeres. Det er lidt interessant at hun har observeret livlig diskussion blandt eleverne under brugen af computeren, og at den antagelse at computeren skal placeres et sted hvor der skal være stille, som f.eks. på et bibliotek eller i et læsehjørne, således måske ikke holder.

  • IT og kompetenceudvikling - eksemplet KOM.IT, http://www.delsyd.delud.dk/colp/it_og_komp.html. KOM.IT, et samarbejde mellem flere parter, baseret på action learning, baseret på David Kolb's tanker om Experiential Learning, hvilket på mange måder virker ligne Seymour Papert's definition af hans construtionisme. Denne artikel viser at der snart i årtier har været stort anlagte projekter i gang (Spydspidsprojektet, LINK-uddannelsen), hvor det at lære er set i et nyt perspektiv. Man kan derfor spørge sig: Hvor længe skal der eksperimenteres, hvor meget skal der af ny teori og empiri for at vi afskaffer den gamle skole?
  • http://www.acu-aarhus.dk/
  • Kompetenceudvikling med udgangspunkt i værdibaseret ledelse og samarbejde,http://www.eklconsult.dk/page25.aspx. I denne artikel kan vi måske hente inspiration til vores arbejde med værdier og kompetencer...?
  • Læringsmiljøer og læringsformer, Open Learning Centres, http://www.delsyd.delud.dk/colp/intro2.html
  • Center for organisering af læreprocesser - INTRO - 1/2, http://www.delsyd.delud.dk/colp/intro1.html
  • et IT partnerskab, http://216.239.59.104/search?q=cache:n4tDP5Y2uyEJ:www.vejleamt.dk/web/dendigitaleregion.nsf/5dc7cb565551d9b641256a8100424853/5cb60d977d7e3847c1256ca800569e23/%24FILE/_k8l3kijqe41874rraclln8oj5edln4qbmclm76p90jl5i0c1i_.12..doc+KOM.IT+Lars+Qvortrup&hl=da
  • KomIalt, Vidennetværket for pervasive communication, http://www.komialt.dk/index.shtml
  • 6. Erhvervsgymnasier og erhvervsfaglige uddannelser, http://dansk-it.dk/sw493.asp, hvor følgende citat er hentet: "Det er væsentligt, at uddannelsen i sådant udstyr koncentreres om principper, snarere end om brugen af specielle computere og programmer. Herved opnås, at eleverne vil være i stand til hurtigt at sætte sig ind i brugen af udstyret på en bestemt arbejdsplads, selv om dette udstyr ikke er det samme, som det der har været brugt på skolen. På denne måde fjernes også et økonomisk pres på skolerne, der ikke behøver at basere undervisningen på aktuelle modeprodukter." Her sættes der fokus på kærnen i et stort problem som har pædagogiske, etiske og økonomiske aspekter. Vi må hurtigst muligt gøre op med den uskik at der undervises i brugen af bestemte produkter, en mere generisk tilgang fordres.