2016KomItCdelta

From rtgkomArkiv
Jump to: navigation, search

2016-12-08, torsdag, 3. modul i C3101, Gkb 18:34, 8 December 2016 (CET)[edit]

Fortsat arbejde med HTML. Den første version af StudieWebbet skal være klar inden jul. Bemærk at du efter jul skal fortsætte med at forbedre dit StudieWeb.

Den første version skal være helt uden CSS og også helt uden Javascript.

Husk at læse oplægget og se videoerne i gennem for at sikre at du forstår alle krav til hvordan du arbejder og hvilket indhold du skal have på dit StudieWeb.

Hvis du synes du er færdig, så må du selvfølgelig øve dig i at bruge CSS og Javascript til at style dit StudieWeb og til at at indføre dynamiske elementer i dine websider, -men du skal i så fald lave disse øvelser i et subdirectory således at det ikke påvirker den aflevering af dit StudieWeb som du laver her lige inden jul.

Jeg har oprettet en mappe i jeres html mappe til dette formål. Den hedder studieweb_med_stil_og_dynamik. Hvis du vælger at bruge denne mulighed, så kan du kopiere alle filerne som du har lavet i html mappen til denne mappe og så gå i gang med CSS og Javascript, ---Men, Men, Men! Du skal selv skrive hvert tegn i din CSS og i dine Javascripts og du skal ikke bruge nogen Javascript biblioteker.

Efter nytår så kan du kopiere din aflevering af StudieWebbet til mappen studieweb_version_01_uden_css, og så kan du kopiere det du har udviklet i mappen studieweb_med_stil_og_dynamik op i din html mappe. Så kan du lave et link fra din beskrivelse af hvordan du har udviklet dit StudieWeb til den første version, altså til /studieweb_version_01_uden_css/. På den måde kan gæster på dit StudieWeb bedre forstå den udvikling som du har været i gennem.

2016-09-22, torsdag, modul 3 i C3104, Gkb 12:48, 22 September 2016 (CEST)[edit]

Vi er nu i gang med opgaven Grafisk design. Her er et par kommentarer til arbejdet med opgaven.

Indscanning[edit]

I opgaveoplægget står at I skal scanne jeres fire rough skitser (designskitser). Det er ok at scanne dem til PDF format, men den ene, måske enda den som I vælger at arbejde videre med, skal scannes i tre forskellige filformater og i to forskellige resolutioner. Det betyder altså at I får seks billedfiler når I scanner denne skitser.

Filformaterne som I skal bruge er PDF, TIFF og JPEG (også ofte kaldt JPG) og opløsningerne som I skal bruge er endten 150 dpi og 300 dpi eller 300 dpi og 600 dpi. Bemærk at 600 dpi giver store filer!!! Måske enda så store at I ikke kan sende dem til jeres e-mail.

Altså sammenfattet så skal I for den skitse som I vælger i punkt 3.3 scanne i følgende formater

  • PDF
  • TIFF
  • JPEG

Og I skal gøre det i to forskellige opløsninger, f.eks.

  • 150 dpi og
  • 300 dpi

eller

  • 300 dpi og
  • 600 dpi

I skal også scanne de andre tre skitser, men der kan I nøjes med at scanne til PDF format. I skal dog tænke på at senere når I laver jeres StudieWeb, så skal I publisere alle fire skitser på jeres website, og så er det en god ide at have en JPEG eller en PNG version af dem således at de som besøger jeres website kan se skitserne direkte i browseren. Hvis I kun har en PDF fil, så skal brugeren downloade filen og åbne den endten i samme eller en nyt tab i webbrowseren eller med en dedikeret PDF viewer som f.eks. Acrobat Reader. Hvis I har en PDF fil, så kan den med det rigtige programmer (Gimp, Preview, Inkscape, ...???) konverteres til både PNG og JPEG, men det giver måske et bedre resultat hvis man bruger TIFF til at lave PNG og JPEG filer. Det kan således være en god idé også at scanne de tre skitser til TIFF format, f.eks. i 150 eller 300 DPI, afhængigt af hvor skarpt (rigt på detaljer) billed du vil lave.

Opløsningens effekt på filstørresen[edit]

Når vi scanner et dokument så er vi ved at lave et billed af det. For at lave billedet så behøver vi altså måle farven på originaldokumentet på mange, rigtig mange steder. Den opgave løser scanneren for os. De scannere som har en glasplade som man lægger originalet på kaldes for flatbed scanners. De er avancerede præcisionsmaskiner som anvender en række af sensorer til at måle farven på en stribe punkter tværs over originalet. Så flytter scannere hele rækken af sensorer og gentager målingen, og afstanden som den flytter kan vi justere til f.eks. 150, 300, 600, 1200 eller måske enda 2400 gange for hver tomme.

Alle disse målinger bidrager selvfølgelig til filstørrelsen, så generelt er det en dårlig idé at vælge de høje opløsninger hvis man ikke virkelig behøver dem. En tommelfinger regel kan være at scanne højst i den dobbelte opløsning som skal bruge i det efterfølgende produktionsforløb. Således ville 300 dpi være passende til billeder som skal anvendes på websider fordi de fleste computerskærme ikke har mere end ca.

...

Se her information om hvordan en scanner virker: http://computer.howstuffworks.com/scanner.htm/printable Det billed består at rækker af små billedelementer som vi ofte kalder pixels. Ordet er sammensat af dele af de to ord PIcture og ELement, og så

https://en.wikipedia.org/wiki/Pixel