2016KomITC Computerens Anatomi

From rtgkomArkiv
Jump to: navigation, search

Computerens Anatomi
- Faglig formidling om hardwarens elementer og arkitektur


Hvad handler det om?[edit]

De fleste, der benytter en computer til daglig, vil formentlig påstå, at de kender maskinen og dens funktioner. Adgangen til denne viden er for det meste kommet via et styresystems (Windows, Linux, MacOS, Unix mfl.) brugergrænseflade. Her flytter vi rundt på mapper og dokumenter – gemmer, kopierer, sætter ind, smider i ”papirkurven” o.s.v. - og har et ”skrivebord”, hvor der kan ligge ting og sager.

Når man så åbner kabinettet og ser ind til selve maskinen, finder vi ingen skuffemøbler, arkivskabe, mapper, skriveborde eller papirkurve, og der vil nu være lidt længere mellem dem, der ved, hvad der er hvad.

Det vil imidlertid være en fordel at kende til de de grundlæggende elementer, computeren er bygget op af, deres funktioner og den ”arkitektur”, der samler dem. Det vil kunne bidrage til at forstå nogle af de mange forskellige operationer, computeren foretager dels på din - men ind imellem også på computerens ”egen” foranledning. Det er desuden en del af det, der kaldes ”den teknologiske dannelse”, som er et af de overordnede mål med HTX-uddannelsen.


I dette projekt skal du planlægge, designe og fremstille et (eller flere) medieprodukt(er), der overfor en veldefineret målgruppe formidler, hvordan en computer er opbygget og fungerer.


Projektets mål er[edit]

  • at du lærer at arbejde med kommunikationsplanlægning (herunder bl.a. at få sammenhæng mellem målgruppe, budskab og medievalg)
  • at du finder ud af, hvad god research indebærer
  • at du bliver bedre til at benytte kommunikative virkemidler
  • at du bliver bedre til at benytte IT-værktøjer og fremstille medieprodukter
  • opnår indsigt i computerens bestanddele og deres sammenhæng

Hvad skal du så gøre?[edit]

Projektet er gruppearbejde, hvor grupperne inddeles efter aftale med jeres lærer.

  1. Opstil en case og udarbejd en kommunikationsplan
  2. Gennemfør - de undersøgelser og den research, der er nødvendig for at opnå den viden (om computerhardware), der skal formidles.
  3. Skitsér og diskutér flere forskellige løsningsforslag til medieprodukt.
  4. Fremstil og afprøv prototype af medieprodukt - gerne flere gange
  5. Færdiggør produkt


ALLE 5 OVENSTÅENDE AKTIVITER skal dokumenteres og forklares i din portfolio, hvorfra der også skal være adgang til produktet.

Aflevering[edit]

Produkt og afrapportering skal kunne findes på hver enkelt gruppemedlems StudieWeb. Afrapportering er i størrelsesorden 5 normalsider pr. gruppe. Der skal være tydelig angivelse af, hvem der har stået for hvad i projektet.

På lectio lægges en .txt-fil med kort resumé link til de relevante sider på StudieWeb.

Deadline: Se deadline for opgaven i Lectio eller på din egen klasses side.

Litteratur[edit]