2015KomItC SO uge39

From rtgkomArkiv
Jump to: navigation, search

Hvad handler det om?[edit]

Formålet med dette projekt er, at du skal få en bedre forståelse for, hvordan robotter kan indgå som en del af løsninger på problemer i samfundet. Det kan handle om både fritid og arbejde. Det kan handle om produktion, underholdning, undervisning, pleje af ældre eller pasning af børn eller generelt om hjælp i hverdagen.

For at nærme os dette mål, vil vi både se, hvad andre har lavet og selv lege med en bestemt robotten Thymio. Vi vil også reflektere over meningen med vores anvendelse af robotter, fordele, ulemper og eventuelle etiske og moralske spørgsmål, som kan opstå, når vi anvender robotter.

Der findes mange byggesæt, som vi kunne bruge til at bygge en robot, men i dette projekt har vi valgt at bruge en færdiglavet robot. Vi fokuserer på de egenskaber den har, hvordan den virker, og hvordan vi kan ændre dens virkning eller opførsel med programmering.

Typer af robotter[edit]

Der findes mange typer af robotter og mange måder at anvende dem på. Her nævnes nogle få eksempler: swarm-robotter, industri-robotter, lege-robotter (som f.eks. Furby), undervisnings-robotter, anatomiske robotter.

Robot - en slave, ven, master, eller bare en maskine?[edit]

Titlen på dette projekt skal minde os, om at vi kan opfatte robotter på meget forskellige måder, alt efter den situation som vi møder dem i. Det kan også være, at der er en forskel på den måde, som robotter opfattes i de forskellige lande. Der er for eksempel mange, som påpeger, at japanere er glade for robotter og hurtigt tager robotteknologien til sig, mens man i USA er mere forbeholden.

Der findes en romantisk og naiv forestilling om, at robotter altid er, eller i hvert fald helst skal være, venlige mod mennesker. Isaac Asimov formulerede i sine robothistorier tre love som er blevet meget kendte, og de har cementeret denne opfattelse. Han skrev flere historier om robotter og i dem opfører robotterne sig ofte i henhold til disse love - men ikke altid. Der er således robotter i hans historier, som kan skade mennesker.

Mange tænkere har beskæftiget sig med de etiske og moralske problemer, som opstår, når vi laver maskiner, som tilsyneladende kan udføre handlinger, som vi er vant til at forstå som tegn på intelligens. Det kaldes ”kunstig intelligens” (AI).

En af disse tænkere er den amerikanske filosof John Searl. Han er kendt for sin hypotese om stærk AI (strong AI) og hans tankeeksperiment om ”det kinesiske rum” (Chinese Room). En anden er Alan Turing, som fandt på den såkaldte ”Turing test”, som bruges til at afgøre, om en maskine udviser intelligens på menneskeligt niveau.

Arbejdsform[edit]

Der arbejdes i grupper med fem elever i hver. Alle i gruppen skal være fra samme klasse!

Det overordnede mål er at løse et praksisnært problem ved hjælp af en eller flere robotter

Fremgangsmåden er eksperimenterende, og det er således op til hver enkelt gruppe i fællesskab at definere hvad der skal nås og hvordan.

Aflevering[edit]

Ved ugens afslutning skal gruppen have udarbejdet:

  • Plakat der med tekst, grafik og billeder beskriver problem og løsning.
  • Multimediepræsentation der dokumenterer processen og gruppens arbejder.
  • Refleksionsnotat om dette SO-forløb.

Tidsplan for ugen[edit]

Mandag – Tyvstart og visuel programmering[edit]

08:10 – 09:40 Hello Thymio, fri leg med robotterne.

10:00 – 10:30 Projektet søsættes formelt med præsentation af robotterne

10:45 – 13:30 Visuel programmering af Thymio

Tirsdag – ”Tekstprogrammering” af Thymio ved hjælp af udviklingsmiljøet Aseba[edit]

08:10 – 09:40 Tekstprogrammering, demonstration i plenum.

10:00 – 11:30 Tekstprogrammering i arbejdsgrupperne.

12:00 – 13:30 Tekstprogrammering fortsættes i arbejdsgrupperne.

Onsdag – Temabaseret problem præsenteres[edit]

Der skal defineres et problem i det daglige liv i hjemmet, som helt eller delvis kan løses ved hjælp af en eller flere robotter som programmeres og eventuelt tilpasses mekanisk til at løse problemet. Der skal udarbejdes løsningsforslag og fremstilles (udvikles) en prototype til løsningen.


08:10 – 09:40 Grupperne formulerer et problem, og beskriver mindst et løsningsforslag.

10:00 – 11:30 Gruppearbejde med implementeringen (programmering og eventuel mekanik) af det valgte løsningsforslag.

12:00 – 13:30 Videre programmering og demonstration for vejlederene af problem. Vejlederne vurderer om løsningsforslaget er realistisk og godkender det, eventuelt med nogle ændringer.

Torsdag – Færdiggørelse af løsningen[edit]

08:10 – 09:40 Programmering og afprøvning

10:00 – 11:30 Prototype gøres være klar til demonstration

12:00 – 13:30 Demonstration af prototyperne i plenum og fortsat forbedring af prototypen

Fredag – Dokumentation og refleksionsnotat[edit]

08:10 – 09:40 Dokumentation af arbejdet og SO aspekter. Plakat og multimediepræsentation til brug på forældremødet.

10:00 – 11:30 Dokumentation af arbejdet og SO aspekter. Plakat og multimediepræsentation til brug på forældremødet.

12:00 – 13:30 Dokumentation af arbejdet og SO aspekter. Skrive refleksionsnotat og uploade det til Fronter.


Aflevering[edit]

Robot opsætning, plakat og multimediepræsentation skal være klar til brug på forældreaftenen i uge 40!

Skabelon til refleksionen [1] over forløbet downloades, udfyldes, og afleveres efterfølgende på fronter.

Litteratur[edit]

Litteraturlisten er delt op i to dele. Den første del indeholder kilder, som du skal læse, se eller lytte til. Der er nogle websider og PDF dokumenter på engelsk, som er lidt store. Dem behøver du kun skimme i gennem, således at du kan bruge dem til at slå op i senere, når du er ved at programmere robotten.

Den anden del indeholder kilder, som du gerne må læse, se eller lytte til, men det er ikke et krav.

Kilder som SKAL ses eller lyttes til[edit]

Inspirationskilder (valgfrie)[edit]