2015KomITC Afsluttende opgave Klasse 1.4 og 1.6

From rtgkomArkiv
Jump to: navigation, search

Hvorfor?[edit]

Den afsluttende opgave er den du skal til prøve i, hvis du skal til eksamen i Kommunikation/IT C.

"...Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af eksaminandens afsluttende opgave..."

....

"...Den afsluttende opgave består af et kommunikationsprodukt med tilhørende rapport, der dokumenterer elevens teoretiske og praktiske overvejelser med at udforme produktet. Elevens arbejde med den afsluttende opgave skal kunne indgå i grundlaget for den afsluttende standpunktskarakter i faget...."

Fra læreplanen for Kommunikation/IT C https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152550#Bil20

Tema - Praksisfælleskabet og læringsmiljøet i RTG MediaLab[edit]

I RTG MediaLab undervises fagene Kommunikation/IT C, Kommunikation/IT A, Programmering C, Informationsteknologi B og Design C. Læringsmiljøet i MediaLab er udviklet i samarbejde med eleverne helt siden ca. 1998 hvor vi begyndte at bruge portfoliobaseret læring, -altså at lave personlige websites, som vi har valgt at kalde StudieWeb's, hvor eleverne præsenterer sit arbejde i fagene.

RTG-MediaLab og rtgkom.dk - historisk og teknisk mini-oversigt[edit]

Vores IT system er baseret på open source projekter som Ubuntu, pfSense, OpenLDAP, MySQL, Apache, PHP, Python og MediaWiki. Det er designet, installeret og afprøvet i et dynamiskt samarbejde mellem elever og lærere i løbet af flere år.

Vi har lavet nogle få scripts i Perl, PHP og Python som implementerer funktionalitet som brugeradministration, gruppeafleveringer og sammenkobling af delsystemerne. Det handler om ca. 1000 linjer kode i alt. Det er altså vores kodningsmæssige bidrag. De fleste scripts er skrevet i Perl og PHP og der er flere vigtige funktioner i systemet som kun kan tilgås, altså bruges, via en shell mod vores webserver som siden starten i 1998 har været placeret her på skolen. Vi har selv stået for installation og drift af webserveren. Vi startede med RedHat, så blev det Debian, Windows Advanced Server 2000, RedHat igen, Free BSD og så har vi nu i flere år brugt Ubuntu på webserveren.

Den 31. maj i år 2000 begyndte vi at bruge domainnavnet rtgkom.dk. Den konkrete anledning var at vi ville bruge navnet på den webserver som vi brugte til eleverne i teknikfaget Service og kommunikation. Det har påvirket designet af navnet. Vi er nu ved at skifte til rtgmedialab.dk som allerede er registreret og forwardes til rtgkom.dk. Som et kuriosum, så kan man her se hvordan vores webserver så ud i 2008: https://web.archive.org/web/20080211173553/http://www.rtgkom.dk/wiki/Main_Page.

Vi har også selv, elever og lærere i fælleskab, valgt og installeret operativsystemer og applikationer på vores arbejdsstationer i laboratorielokalerne, altså de fire lokaler i enden af C3 bygningen. Vi har normalt haft tre operativsystemer installeret på arbejdsstationerne. F.eks. Debian, Free BSD og Windows, således at brugerne selv kan vælge hvilket operativsystem de ønsker at bruge. Desuden har vi også haft en del Macintosh'er i vores lokaler. Til distribution af images til arbejdsstationerne har vi brugt en FTP server og NetBSD til at boote processen i gang.

Vi ønsker at vores elever oplever at de har frihed til at vælge sine værktøjer. Altså frihed til at vælge hvilket operativsystem, browser, tekstbehandlingsprogram, programeditor eller programmeringssprog de ønsker at bruge.

I efteråret 2015 begyndte vi at bruge MacMini'er som arbejdsstationer. En af vores elever, Philip Hansen, har udviklet en procedur (fremgangsmåde) til at installere tre eller flere operativsystemer på disse maskiner. I første omgang er det MacOS, Ubuntu og Windows 10, som vi har installeret.

Siden starten i ca. 1998 har vi selv lagt de fleste kabler og bygget vores net af switche og trådløse routere på den billigste mulige måde. Til centrale funktioner som gateway og backup har vi brugt standard bambusmodeller som ofte har været aflagte arbejdsstationer fra vores laboratorielokaler. I år 2000 fik vi lov at købe to servere fra IBM og den ene af dem bruger vi fortsat som vores webserver, fileserver osv. Den ande er på lager. De har kørt godt og slidt ned et par sæt af harddiske, men nu håber vi på at kunne flytte vores serverfunktioner ud på Google's cloud platform. Arbejdet er startet.

Inspirationskilder til RTG MediaLab[edit]

I arbejdet med at udvikle og bygge RTG MediaLab har vi fået vigtig inspiration fra Seymour Papert, https://en.wikipedia.org/wiki/Seymour_Papert, og Etienne Wenger, https://en.wikipedia.org/wiki/%C3%89tienne_Wenger.

Seymour Papert[edit]

Papert har blandt andet udviklet en teori (og et begrebssystem) om læring og brug af IT i læringsprocessen. På engelsk kaldes den Constructionism, https://en.wikipedia.org/wiki/Constructionism_(learning_theory). Direkte oversat til dansk bliver det vel konstruktionisme (?). Denne teori handler grundlæggende om at man lærer bedst når man bygger noget, gerne i samarbejde med andre og i en vis offentlighed og gerne med avancerede værktøjer (IT værktøjer). Hans teori inspirerede os til at begynde med portfoliobaseret læring allerede i 1998. Vores tilgang til det var at hver enkelt elev skulle lave et website hvor opgaver, projekter og engen reflektioner om det faglige arbejde i fagene skulle præsenteres.

Etienne Wenger[edit]

Wenger har udviklet en teori om læring (og et begrebssystem) om samarbejde i grupper. I denne sammenhæng kalder han en gruppe for et praksisfælleskabe, eller på engelske Community of practice, https://en.wikipedia.org/wiki/Community_of_practice. Vi vil gerne se RTG MediaLab lidt som et praksisfælleskab. Han bruger blandt andet begrebet boundary objekt til at forklare hvordan gruppens medlemmer opnår fælles forståelse af hvad arbejdet i gruppen skal handle om. Eventuelt kan vi oversætte begrebet til dansk med ordet grænse-objekt eller grænse-ting. Det er altså et noget som på en måde kan tænkes at gruppen stiller op på udkanten af dens område. Andre personer som kommer udefra og besøger gruppen skal således også kunne bruge disse grænse-objekter/ting til bedre at forstå hvad gruppen arbejder med. Han definerer tre typer at boundary objekter.

  • Fysiske objekter. Vi har mest fokuseret på at forsøge at lave fysiske objekter som f.eks. opstillinger med en computer som opsamler data, måler lysstyrke og viser på en skærm for alle forbipasserende. Et af vores boundary objekter har været en skærm-matrix med 8 skærme på gangen udenfor MediaLabs lokaler hvor alle 1. års klassernes StudieWebs er blevet præsenteret i en slide show. Den er nedmonteret nu pga. høj alder, men vi håber den genopstår snart.
  • Sproget, altås hvordan vi taler sammen om vores arbejde. Som et eksempel på denne type af boundary objekter kan vi evt. nævne at vi forsøger at bruge begreber fra både Papert og Wenger i undervisningen. Vi inddrager også begreber fra mange andre vigtige personer indenfor udviklingen af teorier og værktøjer til kommunikation og informationsteknologi, f.eks. Lasswell, Jan Krag Jacobsen, Lene Nielsen, Jacob Nielsen, Rolf Molich, Linus Torvalds og Richard Stallmann. Noget af vores sprog er også lånt fra organisationer, lovgivning og firmaer.
  • Fremgangsmåder og arbejdsrutiner. Vores guides for nye brugere, f.eks. http://rtgkom.dk/wiki/Guide:_Getting_started, er et eksempel på hvordan vi har forsøgt at lave boundary objekter af denne type.

Tiden er nu moden til en total redesign af vores system og de boundary objekter, se Étienne Wenger, som skal lette forståelsen for hvad der sker i vores læringsmiljø/praksisfælleskab.

Det er Jeres opgave med det afsluttende projekt i Kommunikation/IT C at designe og realisere et setup for (lærende og/eller underholdende) videndeling http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/videndeling-hvorfor-og-hvordan - og/eller storytelling - http://da.wikipedia.org/wiki/Fort%C3%A6lling_(storytelling) - med afsæt i den viden, I har opnået gennem Jeres Ballonprojekt. Med udgangspunkt i et selvvalgt scenarie, der retter sig mod en relevant og aktuel målgruppe, skal der enten udvikles digitale undervisningsmaterialer til anvendelse via e-learning, arbejdes med databehandling og præsentation eller en fortælling som beskrevet nederst.

Hvad skal jeg?[edit]

Nederst finder du tre forskellige oplæg til den afsluttende opgave hvoraf du vælger et (og kun et). Uanset hvilket oplæg du vælger, gælder følgende:

  1. Problemet – d.v.s. det, du konkret vil løse med dit projekt - og målgruppen skal defineres og der skal argumenteres for at problemet er realistisk og at de løsninger, man finder frem til, er hensigtsmæssige.
  2. Der kan arbejdes individuelt eller i grupper med max tre (3) personer. Hvis der arbejdes i grupper, skal arbejdet fordeles tydeligt mellem gruppens medlemmer, således at den enkeltes bidrag til projektet kan vurderes.
  3. Du skal dokumentere arbejdet og det færdige produkt på StudieWeb'et i en webbaseret rapport. Denne dokumentation kan tage afsæt i de fem systemudviklingsaktiviteter, nemlig : (planlægning, krav- og testspecifikation, design, implementering og afprøvning) Dokumentationen kan have form af skitser, overvejelser, diskussioner, redegørelser, henvisninger o.s.v. samt produkt(er).
  4. Man har individuelt ansvar for aflevering af produkt og dokumentation – også i tilfælde af gruppearbejde.

Produkt og dokumentation skal være afleveret på StudieWeb til den deadline der fremgår af Lectio. Fysiske produkter (plakat, folder e.l.) kan afleveres separat til din vejleder.

Oplæg[edit]

Vælg et - og kun et - af følgende oplæg:

1. Boundary objekt for RTG-MediaLab[edit]

Her handler det om at formidle viden om hvordan der arbejdes i RTG-MediaLab, så andre bliver klogere og forstå noget om hvordan praksisfælleskabet i MediaLab virker. Det går ud på at I skal lave noget, endten en fysisk opstilling af pap, plastik eller plakater på en væg, eller installation af software, evt. sammen med nogen hardware. Dette skal så udstilles permanent i eller udenfor MediaLab, således at både elever og lærere og gæster kan se og måske interagere med opstillingen og derved forstå lidt bedre hvad det er som der arbejdes med i MediaLab. Boundary objekter kan forstås som mediprodukter og I vælger en målgruppe for den formidlingsopgave som I vælger at forsøge at løse.

Boundary objekter kan handle om mange ting og det kan kræve en del baggrundsviden fra forskellige fag som f.eks. matematik, fysik, teknologi og kommunikation og informationsteknologi at lave dem. Det kan også kræve færdigheder i programmering og billedbehandling mm.

Når I har besluttet jer for den målgruppe, I vil formidle til, skal I gøre jeg klar, hvad I forventer, at de ved og har prøvet i forvejen. Det er også vigtigt, at det medie, I vælger at formidle igennem passer til målgruppen. Mediet kunne f.eks. være et website eller et spil, eventuelt kørende på en Raspberry Pi monteret på væggen udenfor MediaLab. Det kan være vigtigt at det bliver dynamisk på en måde, så brugeren kan prøve ting af ud fra egen forudsætninger, eller vælge forskellige emner fra eller til. Boundary objekterne i og omkring MediaLab skal bidrage til læringsmiljøet og understøtte videndeling mellem dem som arbejder (og har arbejdet i MediaLab) og dem som er nye i praksisfælleskabet. I et godt læringsmiljø er der også mulighed for at dele sin viden og prøve den af eller diskutere den med sin omverden, så man kunne også designe en videndelingsplatform, som så i sig selv også kan virke som et boundary objekt.

Design og fremstil et eller flere boundary objekter, der vil kunne indgå som del af læringsmiljøet i RTG-MediaLab. Valget af medie(r) er frit, men det foretages med velbegrundede skriftlige overvejelser. Begrund skriftligt hvordan modulet løser et kommunikationsproblem/opgave i MediaLab. Produktet/produkterne behøver ikke at være fuldt implementeret.

2. Modul til MediaLabs IT system[edit]

Det nuværende system af scripts som vi bruger i vores system skal pansioneres. De er skervet i Perl og PHP. Vi vil skrive dem om i Python og vi vil flytte vores server(e) over på Google's cloud platform.

Et modul til vores system kan bestå af et enkelt script (eller et antal scripts) som gør at en bestemt funktionalitet bliver tilgængelig for os. Et godt eksempel er gruppeaflevering og et andet eksempel kan være automatisk validering og feedback til den enkelte eleve på hans eller hendes webdesign, f.eks. vha. http://validator.w3.org.

Et modul til vores system kan også være et nyt open source system, f.eks. Moodle, som kan bruges til at lave online-kurser.

I denne opgave skal I lave eller installere og konfigurere et modul til MediaLabs IT system. Design og etabler en eller flere prototyper. Begrund skriftligt hvordan modulet løser et kommunikationsproblem/opgave i MediaLab. Produktet/produkterne (prototyperne) behøver ikke at være fuldt implementeret.

3. Formidling om/af/for MedaLab[edit]

Der er behov for flere og bedre vejledninger og guides i MediaLab. Der er også behov for plakater, logo og dørskilte og evt. også navne for dele af MediaLab. Skal vi f.eks. eventuelt have et specielt NetLab, FotoLab, RoboLab, UsabilityLab, TestLab, AppLab, 3DLab eller CodeLab? Og hvor skulle disse miniLabs så placeres? Der behøves evt. et kort over MediaLab. Skal måske flere lokaler på C3-gangen anvendes? Eller kan man måske bruge selve gangen?

Der kan også laves en video, f.eks. om hvordan vi arbejder med webdesign (HTML, validator.w3.org, CSS, program editor, FTP program til upload til webserver). Eller så kan den handle generelt om MediaLab.

Afhængigt af målgruppen, indholdet og det sted hvor målgruppen skal møde formidlingsproduktet (medieproduktet), så kan produktet eventuelt også fungere som et boundary objekt for praksisfælleskabet i MediaLab.

Design og fremstil êt formidlingsprodukt (et medieprodukt), f.eks. en vejledning eller en guide (evt. interaktiv) som elever og gæster i MediaLab kan bruge. Begrund skriftligt hvordan produktet løser et kommunikationsproblem/opgave i MediaLab. Mediet kan vælges frit. Produktet behøver ikke være fuldt implementeret.