2013KomItC13

From rtgkomArkiv
Jump to: navigation, search

Contents

Skjoldpaddegrafik med Python, Gkb 10:51, 22 May 2014 (CEST)[edit]

Vi diskuterede hvordan vi skal bruge de resterende moduler, nu da det er klart at ingen skal til mundtlig eksamen. Vi blev enige om at aflslutte repetitionsforløbet og lege i stedet med skjoldpaddegrafik ved hjælp af programmeringssproget Python.

Det er vigtigt selv at skrive kommandoerne, man kan ikke lære at programmere ved at se på andre gøre det, men I må godt hjælpes ad.

Her er lidt info om hvordan du kommer i gang.

  1. Installer version 2.7.x af Python, fra http://python.org (Brug ikke version 3! Den er nyere, men det kan være at nogle af de moduler som vi senere får lyst til at bruge ikke er blevet tilpasset til version 3.)
  2. Brug helst den officielle dokumentation for Turtle modulet til at finde detaljeret information om de forskellige kommandoer. Her er et link til den: https://docs.python.org/2/library/turtle.html
  3. Start IDLE Python (GUI). Det skal resultere i at I får en speciel Python terminal med en speciel prompt, nemlig >>>. Det er på denne prompt som vi nu skal give kommandoer til at tegne en kvadrat.
  4. Giv følgende kommandoer:
>>> import turtle as t  

Dette loader modulet turtle, og der sker ingen synlig ændring i brugerfladen.

Fortsæt med følgende kommandoer.

>>> t.forward(50)
>>> t.right(90)

Dette skulle gerne resultere i et nyt vindue med en streg med længden 50 pixel og en trekant (skjoldpadden). Gentag nu de sidste to kommandoer indtil du har lavet en kvadrat.

Nu kunne det være smart at kunne automatisere denne process, -altså at tegne en kvadrat. Det kan vi gøre ved at bruge en for sætning. Det er en sætning i programmeringssproget Python (statement) som gør at vi kan gentage den blok af sætninge (statements) som er indrykket og følger lige efter den.

>>> import turtle as t
>>> for i in range(4):
	t.forward(50)
	t.right(90)

Dette skulle gerne resultere i en lille kvadrat.

http://rtgkom.dk/~gkb/billeder/kvadrat.png

Et mere avanceret eksempel kan ses her:

import turtle as t
import random

def square(length):
    t.fill(True)
    t.colormode(255)
    r = 255
    g = random.randint(0, 128)
    b = random.randint(0, 128)
    t.fillcolor(r, g, b)
    for i in range(4):
            t.forward(length)
            t.right(90)
    t.fill(False)

t.clearscreen()
t.speed(10)
i = 0
while True:
    i = i + 1
    square(i)
    t.right(15)

Det er resultatet af flere iterationer, med addition af farver og variable længder. Den resulterende grafik ser sådan ud, når programmet har kørt i ca. 30 sekunder.

http://rtgkom.dk/~gkb/billeder/spiral_box_blomst.png


Kernestofs-præsentation til torsdag, gustavnmn13, 20 May 2014 (CEST), gkb[edit]

Tilmeld jer her

  1. Ali (OSI-MODELLEN - (IT-SIKKERHED, router og switch))

Repetition, Gkb 08:28, 8 May 2014 (CEST)[edit]

Her er en link til bilaget i HTX bekendtgørelsen som beskriver faget Kommunikation/IT C: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152550

Vi skal nu arbejde, individuelt eller i grupper, med repetition af kernestoffet.

Vælg et, to eller måske tre emner fra kærnestoffet og lav en præsentation på ca. 5 min længde som du senere evt. kan bruge til at præsentere for klassen.

Design
– farver i trykte og skærmbaserede medier
– skrifter og typografi
– billeder og illustrationer
– grafisk layout i trykte og skærmbaserede medier
– brugervenlighed.
Informationsøgning
– informationssøgning, research og kildekritik, herunder etik, ophavsret og anden relevant lovgivning.
Produktion
– fremstilling, bearbejdning og samling/montage af materialer til brug på papir og digitale medier under anvendelsen af it-baserede værktøjer.
Udtryksformer
– journalistisk og anden bearbejdning af tekst til papir og digitale medier.
Informationsteknologi
– informationsteknologiske systemer og tilknyttet programmel
– informationsteknologiske værktøjer til bearbejdning og formidling af data
– informationsteknologiske metoder, herunder it-sikkerhed.

Aflevering af rapport og medieprodukt, Gkb 17:06, 2 May 2014 (CEST)[edit]

  • Både rapport og medieprodukt (evt. produkter, hvis I laver flere) skal afleveres i mappen afsluttende_opgave som er oprettet i jeres html mappe. Alle gruppemedlemmer skal aflevere præcis de samme dokumenter. I skal så linke til mappen fra jeres oversigt over opgaver på jeres StudieWeb, og der kan I, hvis I ønsker det, præsentere afleveringen med jeres egen personlig kommentarer og evt. også billeder.
  • Afleveringsmapperne bliver ikke lukket (jeres skriverettigheder fjærnet) før tidligst søndag aften.
  • Hvis I har spørgsmål, så skriv til mig på gkb@rts.dk eller send en besked i Lectio.

God weekend.

Rapport og medieprodukt, Gkb, torsdag 01 Maj 2014[edit]

Arbejde med rapport og produkt fortsat.

Rapport og medieprodukt, Gkb, onsdag 30 April 2014[edit]

Der blev arbejdet med færdiggørelse af rapporter og medieprodukter. I den forbindelse diskuterede vi blandt andet følgende aspekter.

  • Rapporten skal fortælle og vise hvordan I har lavet medieproduktet.
  • Medieproduktet skal laves således at det bidrager til en løsning på den kommunikationsopgave som I har valgt at arbejde med.
  • Både rapport og medieprodukt (evt. produkter, hvis I laver flere) skal afleveres i mappen afsluttende_opgave som er oprettet i jeres html mappe. Alle gruppemedlemmer skal aflevere præcis de samme dokumenter. I skal så linke til mappen fra jeres oversigt over opgaver på jeres StudieWeb, og der kan I, hvis I ønsker det, præsentere afleveringen med jeres egen personlig kommentarer og evt. også billeder.
  • At det er en god idé at bruge modeller til at diskutere kommunikation, design og systemudvikling.
    • Til diskussion af kommunikation kan vi bruge
      • den generiske model om afsender, modtager, medie, budskab, signal, indkodning, afkodning og støj.
      • Lasswell's fem spørgsmål
      • Jan Krag Jacobsens 25 spørgsmål
      • Minervamodellen
      • AIDA modellen, som er god til at vurdere hvor godt et medieprodukt fanger og fastholder brugerens opmærksomhed.
    • Til diskussion af design kan vi bruge
      • Designmodel I, som egner sig godt til tryksager
      • Designmodel II, som egner sig godt til skærmprodukter
      • Teksttypemodellen: Display tekst, brødtekst og konsultativ tekst.
      • RGB farvemodellen, som beskriver det addiditive farvesystem som bruges i computerskærme og mobiltelefoner. Se http://en.wikipedia.org/wiki/RGB_color_model og http://da.wikipedia.org/wiki/RGB-farver
      • CMYk modellen for det subtraktive farvesystem som bruges ved fremstilling af tryksager.
      • Skriftsnitsmodellen som deler alle skriftsnint (typer) op i grupperne Grotesk og Antikva
    • Til diskussion af systemudvikling og planlægning kan vi bruge

I forbindelse med webdesign, så diskuteredes der i en af grupperne at der er flere måder vi kan styre placeringen af tekst og billeder i en webside.

  • Med mellemrummer, altså med "space" karakteren, eller nærmere betegnet med den HTML karakter som på engelsk kandes NonBreakingSpace og som i HTML kan bruges med koderne  ,  ,   eller  . Se http://www.w3.org/TR/html4/sgml/entities.html og http://dev.w3.org/html5/html-author/charref. Med BR elementet og karakteren NonBreakingSpace kan man altså med stort besvær opstille tekst i kolonner. Man skal altså selv tilføje passende mange NonBreakingSpace'es i hver linje til at skabe passende afstand mellem de dele af linjen som skal fremstå som værende i to forskellige kolonner. Dette virker dårligt for ikke proportionale skriftsnit (non-proportional font), dvs. fonte som ikke er monospace. Dvs. hvis ikke alle bogstaverne er lige brede, så bliver det meget svært at få kolonne nr. 2 til at se godt ud. Dette er en forældet måde at løse problemet på, men af historiske grunde kan det være relevant at teste denne mulighed. Husk at det ikke hjælper at indsætte almindelige mellemrum i HTML dokumenter, en sekvens af flere mellemrum bliver bare tolket som et enkelt mellemrum.
  • Med spacer-billeder, som har samme farve som baggrunden og er måske bare en pixel høje men f.eks. 100 pixel brede, hvis formålet er at skabe vandret afstand mellem to elementer i websiden. Dette er en en forældet tilgang til at løse problemet, men interessant både historiskt og tekniskt set.
  • Med en eller flere tabeller. Søg f.eks. på table based layout example og så finder du blandt andet http://www.ironspider.ca/webdesign102/tables4layout2.htm, hvor Robert Darrell forklarer meget godt hvordan man kan bruge tabeller til at styre layout på et website.
  • Med Cascading Style Sheets, CSS. Det er World Wide Web konsortiet (World Wide Web Consortioum, WWWC eller W3C) som har stået for udviklingen og har ansvaret for CSS. Se her hvordan de præsenterer CSS, http://www.w3.org/Style/CSS/. Der kan vi blandt andet se specifikationen for CSS Level 2. For alle almindelige formål er mulighederne i Level 2 mere end tilstrækkelige for os.

Afsluttende opgave, registrering af arbejdsgrupper, Gkb 10:52, 22 April 2014 (CEST)[edit]

I dag skal vi registrere arbejdsgrupperne. Bemærk at det ikke er krav at være i en gruppe, -man kan arbejde alene med dette projekt, men du skal selvfølgelig registrere dig i tabellen.

2013KomItC13 - Afsluttende opgave - registrering af arbejdsgrupper
Udfyld nedenstående skema...
Gruppenr. Gruppemedlemmernes navne Valgt mediekategori Links til afleveringsmapperne Problemformulering Titel Undertitel Afsender Budskab Modtager (målgruppe) Kanal (medie) Effekt hos modtageren Tools
0 Karl Bjarnason Automatisering http://www.rtgkom.dk/~gkb/2013_afsluttende_opgave/ Det problem som jeg vil forsøge at løse i mit projekt er at mange gymnasieelever har svært at forstå betydningen af størrelsen og fortegnet på konstanterne a, b og c i en andengradsligning. Stor eller lille, positiv eller negativ Konstanternes betydning i en andengradsligning Forlaget Virtuel Læring AS Du kan godt lære matematik, du kan lære på egen hånd, ... Gymnasieelever i Danmark Program som formidles over WWW. Bedre kundskaber om andengradsligningen og deraf bedre selvtillid og ... Lazarus (open source efterligning af Delphi!)
1 Marcus, Arkardii, Mathias og Simon P http://rtgkom.dk/~brugerID/afsluttende_opgave/
2 Ali, Andreas og Daniel Information/Automatisering http://rtgkom.dk/~aliam13/afsluttende_opgave/ Vores problem vi vil prøve at løse i vores projekt, er at få ældre til at huske bedre ved hjælp af en python programmeret kalender. Unge IT-studerende Ældre mennesker, med glemsomhed. Foredrag - fremlæggelse.
3 Frederik og Peter Markedsføring http://www.rtgkom.dk/~frederikea13/afsluttende_opgave/, http://www.rtgkom.dk/~peteron13/afsluttende_opgave/ Problemet handler om at ældre mennesker glemmer at tage deres piller, og vi vil prøve at løse det med en pille beholder med indbygget højtaler.
4 Joakim og Gustav http://www.rtgkom.dk/~gustavnmn13/afsluttende_opgave

http://www.rtgkom.dk/~joakimdb13/afsluttende_opgave

Problemet handler om at ældre mennesker har problemer med at gennemskue hvordan nutidens It-teknologi virker, derfor vil vi løse det med at undervise den ældre generation i It-teknologi.
5 Jesper, Victor http://rtgkom.dk/~jesperr13/afsluttende_opgave/ http://rtgkom.dk/~victorln13/afsluttende_opgave/ Når man er stærkt handikappet, så man er lam eller fysisk udfordret i store dele af kroppen, mister man muligheder og livsværdi. Substitute Help Yourself Stort, rigt firma Få et rigere liv handikappede TV, Brochurer
6 Thananat, Samuel, Simon A http://rtgkom.dk/~simonka13/afsluttende_opgave/ http://rtgkom.dk/~samuelrp13/afsluttende_opgave/ http://rtgkom.dk/~thananatsk13/afsluttende_opgave/
7 http://rtgkom.dk/~brugerID/afsluttende_opgave/
8 http://rtgkom.dk/~brugerID/afsluttende_opgave/
9 http://rtgkom.dk/~brugerID/afsluttende_opgave/
10 http://rtgkom.dk/~brugerID/afsluttende_opgave/
11 http://rtgkom.dk/~brugerID/afsluttende_opgave/
12 http://rtgkom.dk/~brugerID/afsluttende_opgave/
13 http://rtgkom.dk/~brugerID/afsluttende_opgave/
14 http://rtgkom.dk/~brugerID/afsluttende_opgave/
15 http://rtgkom.dk/~brugerID/afsluttende_opgave/
16 http://rtgkom.dk/~brugerID/afsluttende_opgave/
17 http://rtgkom.dk/~brugerID/afsluttende_opgave/
18 http://rtgkom.dk/~brugerID/afsluttende_opgave/
19 http://rtgkom.dk/~brugerID/afsluttende_opgave/

Afsluttende opgave, Aliam13 10:37, 21 March 2014 (CET)[edit]

Litteratursøgning om ældre og handicappede[edit]

Søg og find og læs en seriøs artikel/kilde om de to emner, ældre og handicappede. Registrer artiklerne i listen nedenfor:

  1. Ali
    1. Ældre: Ældre sagen, http://www.aeldresagen.dk/sider/forside.aspx
    2. Handicappede:Dansk Handicapppolitiks Grundprincipper, http://www.dch.dk/publ/grundprincipper/doc2.html
  1. Daniel
    1. Ældre: Ældre sagen, http://www.aeldresagen.dk/sider/forside.aspx
    2. Handicappede:Handicappede oplever stigende had, http://www.etik.dk/artikel/384992:Had--Handicappede-oplever-stigende-had
  1. Gustav
    1. Ældre: Ældre får nej til at komme på toilettet: http://www.b.dk/nationalt/aeldre-faar-nej-til-at-komme-paa-toilettet
    2. Handicappede:Milliardindgreb mod handikappede: http://politiken.dk/indland/ECE1244027/milliardindgreb-mod-handikappede/
  1. Andreas
    1. Ældre:Digitalisering hægter ældre af: http://sondagsavisen.dk/2014/02/digitalisering-hagter-aldre-af.aspx
    2. Handicappede:Handicappede oplever stigende had: http://www.etik.dk/artikel/384992:Had--Handicappede-oplever-stigende-had

Aflevering af projektet, Gkb 09:53, 14 February 2014 (CET)[edit]

  1. I dag skal det første af de to projekter afleveres. Afhængigt af hvilket projekt din gruppe har valgt at begynde på, så skal altså Computerspil eller Computerns anatomi afleveres nu på fredag den 14. feb. Se opgaver i Lectio.
  2. Jeg har lavet afleveringsmapper i jeres html mapper til aflevering af filer i forbindelse med de to projekter. Jeg har brugt selve projekttitlen som navn for mapperne, og jeg har derfor lavet to mapper, computerspil og computerens_anatomi i alle jeres html mapper.
  3. Vi diskuterede kort at nu skal der fokuseres på dokumentation af arbejdet, udvikling af spil og medieprodukter skal stoppes.
  4. Vi diskuterede at det er ikke vigtigt at produktet (spil eller medieprodukt) er færdige eller virker særlig smart, men det er derimod vigtigt at øve sig i at dokumentere systemudviklingsarbejdet, og der kan vi gerne støtte os til MediaLabs systemudviklingmetode, se her: http://www.rtgkom.dk/wiki/MediaLab:_Systemudviklingsmetode
  5. Vi diskuterede at det ikke gør så meget at dokumentatinen ikke er helt færdig og udfoldet for dette projekt, I har også næste projekt til at øve jer og forbedre jeres måde at skrive rapport om et systemudviklingsforløb.
  6. Vi diskuterede at det er ikke afgørende i denne rapport at vise at man kan skrive (og tale) om alle syv systemudviklingsaktiviteter eller alle de fjorten (14) delaktiviter. Det vigtige er at komme i gang med at bruge nogen af disse begreber således at vi kan blive bedre til at bruge modellen i næste projekt, og endnu bedre i den afsluttende opgave som begynder i begyndelsen af mars.

Nærmere om aflevering af filer[edit]

  1. Upload alle relevante filer. Det betyder som minimum rapport og produkt.
    1. Rapporten skal afleveres i PDF (hvis den ikke skrives direkte i HTML, hvilket ville være helt ok) og i det format som I har brugt til at lave den, nok .DOCX eller .ODT.
    2. Produktet skal normalt afleveres både som et køreklart produkt og som en fil (eller mappe) som kan åbnes med udviklingsværktøjet og udvikles videre på.
  2. Skriv en kort præsentation i en HTML fil og lav links til rapporten og produktet, og evt. til andre filer som er af betydning for afleveringen.
  3. Gem filen i projektmappen, med navnet computerspil.html eller computerens_anatomi.html.
  4. Husk at lave også en link til denne fil fra jeres index.html i jeres html mapppe.

Læs igen oplægget for projektet, -der står hvad I skal gøre og hvad I skal aflelvere.

Brug litteraturhenvisningerne i oplægget og den vejledning som jeg har skrevet til jer her i holdets wiki artikel.

Arbejde med dokumentationen (rapporten) og aflevering[edit]

Resten af modulet blev brugt til gruppearbejde, hvor grupperne arbejdede blandt andet med:

  • upload af .zip filer (f.eks. Scratch projektfiler) og .pdf filer (rapporten).
  • opdatering af HTML koden, for at henvise til de afleverede filer.

Resurseplanlægning, en skabelon for[edit]

Jeg har i sidste uge lavet udkast til en skabelon for resurseplanlægning med GnattProjekt, hvor jeg har brugt navnene på aktiviteterne i vores systemudviklingsmodel til definere Tasks, og jeg har defineret forgænger for hver task, således at Gnatt diagrammet begynder at se lidt rigtigt ud. Tiden for hvert task skal I selv indtaste. I må gerne bruge denne skabelon hvis I vil. Jeg har kun defineret tasks for to iterationer, og jeg har ikke defineret tiden for hvert task. Jeg har heller ikke defineret resurserne, -det vil normalt være jer selv.

Her er en link til skabelonen: http://rtgkom.dk/~gkb/pubdoc/Generisk_model_for_resurseplanlaegning_for_projekter_i_RTG_MediaLab.gan http://rtgkom.dk/~gkb/billeder/generisk_resurseplan_473x365.png

Kommunikation og resourseplanlægning, grupperegistrering, Gkb 09:39, 24 January 2014 (CET)[edit]

Kommunikation[edit]

Vi diskuterede igen hvordan vi kan planlægge kommunikationen i vores projekt. I vores systemudviklingsmetode defineres den minimale planlægning af kommunikationen som at svare på de fem spørgsmål Lasswell stiller i hans berømte sætning, -som ofte omtales som en kommunikationsmodel. Han stiller fem spørgsmål på en gang, det var vistnok sådan:

Hvem siger hvad til hvem i hvilken kanal og med hvilken effekt?

Vi gennemgik Lasswell's fem spørgsmål på tavlen og vi oversatte dem til at vi skal definere følgende begreber for vores projekt:

  • Hvem - Afsender
  • siger hvad - Budskab
  • til hvem - Modtager (målgruppe)
  • i hvilken kanal - Medie
  • med hvilken - Effekt hos/i målgruppen.

asdf[edit]

Grupperegistrering[edit]

Her nedenfor skal I registrere jeres arbejdsgrupper i de to projekter. I arbejder i samme gruppe med begge projekter.

  • Gr01: Simon A, Samuel
  • Gr02: Daniel, Victor, Gustav, joakim
  • Gr03: Ali og Andreas
  • Gr04: Simon.P, Arkardii, Lukas og Marcus, Jack
  • Gr05: Mathias, Frederik, Jesper & Peter
  • Gr06: Christoffer
  • Gr07:
  • Gr08:
  • Gr09:

Kommunikationsplanlægning, RTG-MediaLab's systemudviklingsmetode og GnattProject, Gkb 08:37, 24 January 2014 (CET)[edit]

Sidste gang, fredag den 17. januar, diskuterede vi i plenum både kommunikation og systemudvikling. Det var med afsæt i følgende tekst, som jeg havde i dagens særlig anledning, lørdagsundervisning, skrevet i et notat på lektionen for KomItC12 i Lectio. Her gengives notatet og de tilhørende links:

Kopi af notat til en lektion hos KomItC12 i Lectio[edit]

Arbejd på den "Indledende aktivitet" for det af de to projekter som jeres gruppe har valgt at starte med. Det betyder altså at I skal lave kommunikationsplanlægning og resourseplanlægning for projektet. For betydningen af disse begreber se gerne beskrivelsen af vores systemudviklingsmetode her, http://www.rtgkom.dk/wiki/MediaLab:_Systemudviklingsmetode.

For at lave kommunikationsplanlægningen så skal gruppen som minimum overveje og skriftligt svare på Lasswell's fem spørgsmål. De var: Hvem siger hvad, til hvem i hvilken kanal (medie) og med hvilken effekt? Se nærmere diskussion om Lasswell og kommunikation i almindelighed her http://kommunikationita.systime.dk/index.php?id=310 og her http://www.xn--medieplanlgning-6lb.dk/?page_id=13

Gruppen skal altså tage stilling til, definere, vigtige kommunikationsmæssige forudsætninge for projeket, som for eksempel at vælge afsender, budskab, målgruppe, medie og effekt. Brug gerne også Minervamodellen (se i jeres bog i samfundsfag) til at kvalificere jeres definition af målgruppen. Beskriv med hjælp af modellen hvilken livsstil I forestiller jer at jeres målgruppe foretrækker. Lav så gerne en kontrol af jeres definition af målgruppen ved at undersøge konkret hvilken interesse nogle få personer, som I vurderer at faktisk er i jeres målgruppe, har for jeres produkt. Det kan f.eks. laves ved hjælp af et spørgeskema. Senere når I har lavet den første prototype, så kan I observere deres adfærd når de udsættes for eller anvender jeres produkt. Skim i gennem følgende dokument i forbindelse med definition af målgruppen ved hjælp af Minerva modellen: http://www.itu.dk/courses/W1/E2003/noter/09_maalgrupper.pdf

GanttProject[edit]

Vi diskuterede brugen af regulære planlægningsprogrammer til at lave tidsplaner for projektarbejder. Idtil nu har I nok brugt tabeller i tekstbehandlingsprogrammer eller regneark til at lave tidsplaner, og desuden har fokus måske ikke været på de resourser som I har til rådighed i projekterne. Ved at bruge programmer som f.eks. GanttProject, så kan vi ikke undgå at definere både tasks og resourser, og så genererer programmet automatisk et Gantt-diagram for os.

Vi downloadede og installerede og begyndte at lave en resourseplan med GanttProject. Vi planlagde at lave en task for hver aktivitet i vores systemudviklingsmetode, og et sub-task for hver af de to delaktiviteter. Grupperne må fortsætte dette arbejde.

Vi

Computerspil og Computerens anatomy, Gkb 08:10, 10 January 2014 (CET)[edit]

Velkommen tilbage fra juleferien.

I dag starter vi to nye projekter i klassen. Det ene projekt har navnet Computerspil, hvor der skal laves et computerspil. Det andet projekt har navnet Computerens anatomy og i det projekt skal der laves et medieprodukt om den hardware som findes indeni en computer. Se nærmere i oplæggene som ligger her: http://rtgkom.dk/wiki/Opgaver#Kommunikation.2Fit_C.

Der skal arbejdes i grupper. Grupperne vælger hvilket projekt de tager først. Når de er færdige med det første projekt, så begynder samme elever på det andet projekt. Der tilstrebes ca. lige fordeling af grupper på de to projekter.

Vi har en måned til det første projekt. Når det afsluttes så det andet projekt og de grupper som var i gang med Computerspill-projektet går i gang med Computerens anatomi, og de som var i gang med Computerens anatomi går i gang med Computerspil.

Vi skal i dag diskutere værktøjsvalg til fremstilling af computerspillet. Jeg vil fremhæve følgende muligheder, men valget er gruppernes. Det skal bare være lovligt og uden udgifter.

  1. Alice, fra Carnegie Mellon University, http://alice.org. Der er to versioner: 2.x og 3.x. Vælg den som passer jer bedst. Licensen er fri og gratis. Se nærmere her http://alice3.pbworks.com/w/page/69978003/Alice%202%20EULA og her http://alice3.pbworks.com/w/page/28830524/Alice%203%20EULA.
  2. GameMaker: Studio fra http://www.yoyogames.com. GameMaker Studio har nogle begrænsninger, men virker være fri at anvende. Programmet kan downloades fra http://www.yoyogames.com/studio/download. Der findes andre versioner som som kan noget mere og licensen for dem koster penge. Se en oversigt over funktionalitet i de forskellige versioner og priser, her http://www.yoyogames.com/studio.
  3. Scratch fra MIT, http://scratch.mit.edu/. Se deres licens her http://info.scratch.mit.edu/Scratch_License.
  4. HTML og Javascript og CSS.
  5. Visual Basic, fra Microsoft, http://msdn.microsoft.com/en-us/vstudio/hh388573.aspx. Visual Basic er en del af Visual Studio 2013 Express, og er gratis at bruge i Express versionen. Det betyder ikke at licensen er fri. Der findes f.eks. ikke mulighed for at få tilgang til kildekoden, og derfor kan vi heller ikke tilpasse den efter vores ønsker.
  6. Gambas fra http://gambas.sourceforge.net/en/main.html. Gambas ligner Visual Basic meget, men er ikke en klone, siger de. Gambas er frit og gratis at bruge. De bruger en GPL licens. Se nærmere her http://gambasdoc.org/help/doc/license?en&view. Findes vistnok kun til Linux/Unix. Se en online bog om programmering med Gambas her http://en.wikibooks.org/wiki/Gambas.

Vi noterer os at i mange tilfælde så vil det være muligt at lave produkterne i begge projekter ved hjælp af det samme værktøj / udviklingsmiljø. Dette kan eventuelt bruges til hurtigt at komme i gang med produktet i projekt nr. 2.

Vi skal i dag afprøve Scratch og et af de andre systemer.

Inden næste module skal I

  1. danne grupper og
  2. overveje de kommunikationsmæssige aspekter ved jeres produkt. Tænk på hvem siger hvad, til hvem og i hvilken kanal, og med hvilken effekt? Hvilket bduskab vil I formidle. Vælg en målgruppe for jeres produkt.

Næste gang skal vi registrere grupperne som I danner, planlægge, designe og begynde udvikling af den første prototype.

Læsevejledning for oplægget til projektet Computerspil[edit]

  • Brows frem til oplægget til projektet Computerspil (rtgkom.dk og Opgaver og oplæg)
  • Skim teksten (ca. 1 minut) for at se hvor mange afsnint den består af og læs overskrifterne for alle afsnit.
  • For hvert afsnit i oplægget gør følgende:
  1. Læs afsnitet.
  2. Noter ned på papir/editor op til tre begreber (navnord) fra afsnittet som er nye for dig.
  3. Søg efter deres definition f.eks. via Google, Metacrawler, Britanica, emu.dk eller andre opslagsværker.
  4. Skriv en kort definition af begrebets betydning på dit papir/editor.
  5. Kontroller følgende læsespørgsmål, læs dem og tænk dig om, og svar dig selv i dine tanker. Skriv intet ned!
    1. Har jeg forstået alle begreberne i teksten?
    2. Står der noget i teksten om noget som jeg selv skal gøre?
  • Reflektion over hele tekstens mening og kontekst. Skim hele teksten over på ca. 30 sekunder og stil dig selv spørgsmålet: Har jeg fårstået det vigtigste i denne tekst? Hvis du kan svare med et ja, så er det fint. Ellers skal du evt. gentage læseøvelsen, -hvis der er tid. Kontroller specielt at du har forstået de nye begereber.

iRobot API med Python, et udkast, --Gkb 08:43, 29 November 2013 (CET)[edit]

Philip og jeg testede følgende Python kode i går eftermiddag, og den virkede tilsyneladende ok.

# -*- coding: cp1252 -*-
#irobot_api_spike_gkb.py
import serial
import time
ser = serial.Serial(0) #9 er Jeres port -1, dvs. at hvis I bruger COM port 30, så skal 9 erstattes med 29!
ser.baudrate = 57600
print ser


def high_byte(b):
    return b >> 8

def low_byte(b):
    return b & 255
   
def Start():
    ser.write(chr(128))
    #time.sleep(1)

def SafeMode():
    ser.write(chr(131))
  
def Drive(average_velocity_in_mm_per_sec, turning_radius_in_mm): #Opcode: 137
    velocity_high_byte = average_velocity_in_mm_per_sec % 128
    velocity_low_byte = average_velocity_in_mm_per_sec % 128
  
    ser.write(chr(137))                                          #Opcode
    ser.write(chr(high_byte(average_velocity_in_mm_per_sec)))    #Velocity, high byte
    ser.write(chr(low_byte(average_velocity_in_mm_per_sec)))     #Velocity, low bytet ser


def high_byte(b):

   return b >> 
    ser.write(chr(high_byte(turning_radius_in_mm)))              #Radius, high byte
    ser.write(chr(low_byte(turning_radius_in_mm)))               #Radius, low byte

Start()
SafeMode()
Drive(10, 1000)
#time.sleep(5)
#Drive(50, 0)
#time.sleep(2)
#Drive(0, 0)

Rapporten, målgrupper, plakat, AIDA modellen og kommunikation, Installering af Python og pySerial, og Styring af iRobot Create med Python--Gkb 16:57, 22 November 2013 (CET)[edit]

Rapporten[edit]

Vi diskuterede design af forsiden og mulige indholdselementer til rapporten for projektet. Her følger et hurtigt resume af hvad vi skrev på tavlen:

  • Fotografi/billed af produktet og robotten, kan f.eks. bruges på forsiden.
  • Beskrivelse af produktet
    • Med tekst
    • Kredsløbsdiagram
    • Billede, et eller flere
    • Beskrivelse af interfacet til iRobot Create, altså beskrivelse af de 25 pindes betydning i DB-25 stikket på roboten.
  • En arbejdsinstruktion som testbrugere kan gennemføre, f.eks. under studieretningsudstillingen.
  • Resultater fra jeres egen afprøvning (den kan laves med den samme arbejdsinstruktion som testbrugerne skal bruge)

I forbindelse med design af forsiden diskuterede vi at det kan være en god ide at have følgende elementer med på den:

  • Titel
  • Undertitel
  • Foto eller illustration
  • ID-info (Projektoplæggets navn, projektperionde, afleveringsdato, gruppemedlemmer, vejledere, skole, studieretning osv.)

Målgrupper[edit]

Vi diskuterede målgruppen for rapporten og plakaten. Vi kom frem til følgende:

  • Målgruppen for rapporten er primært lærerne og sekundært eleverne på de andre studieretning.
  • Målgruppen for plakaten er eleverne på de andre studieretninge.

Andre kommunikationsprodukter som vi ikke diskuterede i dag, men som også er aktuelle i forbindelse med udstillingen, er:

  • jeres mundtlige præsentation af jeres projekt, og her er det måske primært eleverne som er målgruppen.
  • en folder om jeres projekt, og her er det vel også eleverne som er den primære målgruppe.

Plakat[edit]

Vi gennemgik den tekniske procedure til fremstilling af en plakat med programmerne

Vi beskrev i grove træk hvordan man skal gøre:

  • Start Inkscape
  • Vælg A4
  • Design plakat
  • Exporter til PNG i 150 dpi
  • Åbn i PosteRazor
  • Forstørr til 4xA4
  • Udskriv til PDF
  • Brows i Acrobat Reader
  • Udskriv på almindelig printer
  • Klip og lim sammen

Alle kom vistnok i gennem fremstillingen af en prototype-plakat helt til og med at browse de fire sider i Acrobat Reader. Prøv at øve udskrivning og samling af plakaten snarest muligt.

AIDA modellen og kommunikation[edit]

Vi brugte AIDA modellen til at diskutere forsidens design og kommunikation med målgruppen. Samme overvejelser kan man gøre sig om rapporten og den plakat og evt. folder som I laver til udstillingen.

Vi diskuterede ikke den klassiske kommunikationmodel i dag, men prøv at gøre jeg klart hvem er afsender og modtager. Hvad er afsenderens budskab? Hvilken støj kan der forstyrre kommunikationen? Osv.

Vi diskuterede ret detaljeret meningen med de fire bogstaver i modellens navn.

  • A - Attention (opmærsomhed)
  • I - Interest (interesse)
  • D - Desire (vilje, lyst)
  • A - Action (handling)

Prøv at øve jer i at bruge denne model når I designer plakaten. Hvad skal I bruge i plakaten til at fange målgruppens opmærksomhed? Hvad skal skabe interesse og lyst til at handle? Og hvilken handling ønsker I at målgruppens medlemmer skal foretage sig?

Installering af Python og pySerial[edit]

Vi så hvor man finder udviklingsmiljeøt og programmeringssproget Python, http://python.org, og diskuterede kort at vi installerer fortrinsvis 32 bit versioner og bruger ikke version 3 af Python, -indtil videre i hvert fald. Vi så også billed af Guideo van Rossum som har lavet/opfundet Python.

Så installerede vi pySerial, som er et modul til Python som bruges når man vil sende data over serialporten på computeren. Vi testede lige et Hello World program som vi fandt på http://stackoverflow.com/questions/676172/full-examples-of-using-pyserial-package, for at se om pySerial var korrekt installeret. Her er programmet.

import serial
ser = serial.Serial(0)  # open first serial port
print ser.portstr       # check which port was really used
ser.write("hello")      # write a string
ser.close()             # close port

Styring af iRobot Create med Python[edit]

Andreas og Magnus fra klasse 3.6 kom og lavede følgende spike solution som demonstrerer hvordan man kan lave et program i Python som bruger modulet pySerial til at sende kommandoer til roboten. Programmet får roboten til at køre lige frem, sætter altså bægge hjuls motorer i gang med samme hastighed, ikke?

# -*- coding: cp1252 -*-
import serial
ser = serial.Serial(0) #9 er Jeres port -1, dvs. at hvis I bruger COM port 30, så skal 9 erstattes med 29!
ser.baudrate = 57600
print ser
 
ser.write(chr(128))
ser.write(chr(132))
ser.write(chr(145))
ser.write(chr(0))
ser.write(chr(50))
ser.write(chr(0))
ser.write(chr(50))

De demonstrerede også hvordan de har lavet programmer i Visual C# og Java, ikke?, til en smartphone således at de kan styre roboten ved at vælte telefonen lidt til den ene eller den anden side, eller frem eller baglæns.

De forklarede lidt om bits og bytes, hi og low byte og lagde vægt på at det er dokumentet iRobot® Create, OPEN INTERFACE, http://www.irobot.com/filelibrary/pdfs/hrd/create/Create%20Open%20Interface_v2.pdf, som vi skal bruge til at finde de tal-koder som vi skal bruge til at styre roboten.

Systemudviklingsmetoder, Usability og besøg i klassen af tidligere elev XXX, --Gkb 16:49, 15 November 2013 (CET)[edit]

C3104, 1. modul

Demonstration af iRobot Create, Hands on, --Gkb 15:48, 7 November 2013 (CET)[edit]

Modul 2, 10:00 - 11:30, Lokale C3101

Vi begyndte at arbejde med robot projektet.

Demonstration af iRobot Create[edit]

Vi så hvordan man via serial interfacet kan give en iRobot Create instruktioner om

  • at tænde en af sine lysdioder, ved at sende talsekvensen 128 132 139 2 0 0 til den
  • og køre i en otte-tals-formet bane, ved at sende talsekvensen 136 4 til den

Til dette bruget vi programmet RealTerm, som er et såkaldt serial kommunikationsprogram som installeres på en computer. Roboten forbindes så med et serial kabel med et PS stik (rudnt) i den ene ende og et DB9 stik (D-formet) i den ende som skal forbindes til computeren. Hvis computeren ikke har et serial interface med et DB-9 stik (faktisk hedder det DE-9, men mange bruger navnet DB-9 fordi de kender DB-25 stikket. Se en forklaring på disse navne her: http://en.wikipedia.org/wiki/D-subminiature).

Vi tog afsæt følgede kilder:

Et andet dokument som vi kan få brug for når vi skal koble vores produkter til roboten, er iRobot® Command Module, Owners manual, http://www.irobot.com/filelibrary/pdfs/hrd/create/Command%20Module%20Manual_v2.pdf. I den er der blandt andet information om hvordan man kan koble en lysfølsom modstand (LDR) til kommandomodulet.

Hands on[edit]

Klassen arbejdede så i to grupper og afprøvede styring af roboten fra RealTerm. Det gik godt, men vi opdagede blandt andet at kommandomoudlet ikke skal være monteret i robotens lastrum, hvis vores fremgangsmåde skal virke.

Vi har fire roboter i MediaLab. I dag kunne vi kun bruge to af dem, men alle fire står til rådighed for klassen i resten af projektet og til studieretningsudstillingen den 29. november.

Litteraturhenvisninger[edit]